Bog

Ensomme hjerters klub

Af (
2011
)

Anmeldelse

Ensomme hjerters klub af Lotte og Søren Hammer

19 sep.11

Så har søskendeparret Hammer gjort det igen.  Konrad Simonsen er vendt tilbage og står nu overfor opklaringen af et meget gammelt mord.

Søskendeparret Lotte og Søren Hammer har endnu engang skrevet en gedigen krimi med Konrad Simonsen som chefkriminalinspektør.

Konrad Simonsen starter stille op på arbejde efter et hjerteanfald, og da han skal skånes, sættes han på en lidt kedelig sag om et postbud. Postbuddet er angiveligt faldet uheldigt ned ad trappen, og Konrad Simonsen bliver sat til at bevise, at der ikke er sket en forbrydelse. Som sagen afdækkes kommer flere og flere skeletter væltende ud af skabet.

Dette er tredje bind om Konrad Simonsen, og nu har søskendeparret rigtig skrevet sig varme. Sproget flyder, og læseren har fået et godt kendskab til Konrad Simonsen og hans medarbejdere. Når det er sagt, synes jeg desværre ikke, historien er så helstøbt. Plottet er ikke gennemtænkt, og historien rummer mange flashbacks og referencer tilbage til Konrad Simonsens unge dage i 1960’erne. Disse flashbacks rummer en hel historie i sig selv, hvilket er med til at trække det egentlige plot i langdrag.

Denne bog følger i fin tråd med de to foregående, og har man først stiftet bekendtskab med Konrad Simonsen, er dette bekendtskab værd at fortsætte her. Jeg var som læser fint underholdt, og jeg er sikker på, at læsere med rødder tilbage til 1960’erne vil få meget mere glæde af historien og måske nikke genkendende til nogle af begivenhederne.

Forfatterne er efterhånden ved at finde en god rytme og stil i deres opbygning af krimier, læseren bliver godt underholdt. Jeg vil klart anbefale denne bog til alle med hang til en god krimi, der er ikke meget nytænkning i historien, men til gengæld er man sikker på god underholdning og en solid historie.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28905173
Graphic
Peter Stoltze design
ISBN
9788702099287
Antal sider
415

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer