Alting har sin pris

Jeg var så heldig at kunne låne et anmeldereksemplar af Lotte & Søren Hammers anden krimi Alting har sin pris tre dage før udgivelsen - og det er egentlig en rar fornemmelse af at være lidt eksklusiv og kunne anmelde bogen (på Bogbrokken)på udgivelsesdagen!
Jeg fik nogenlunde samme fornemmelse under læsningen af Alting har sin pris, som da jeg læste søskendeparrets første bog Svinehunde, at de godt kan noget krimihåndværk hvad plottet angår - men at der altså er meget andet der halter, så det kommer ikke op at ringe. For det første er der persontegningerne, der ofte er stive i en grad, så jeg ikke rigtig kommer til at kunne se personerne for mig - og Arne og Pauline virker direkte 'falske'. Desuden er der et par gange, hvor der bliver draget skråsikre konklusioner, som kommer ud af den blå luft - og først derefter bliver årsagen til konklusionen fundet. Sprogligt er der også stadig knuder. Når det så er sagt, er der på disse punkter sket fremskridt fra Svinehunde, hvor disse ting i endnu højere grad irriterede og næsten ærgrede mig.
Og så det positive: Forfatterne vil noget, de har noget på hjerte og så kan de lægge et plot ud, som er så spændende, så jeg ofte havde meget svært ved at lægge bogen fra mig. Der er uslebent talent over begge deres bøger - og jeg tror, at det der egentlig trænger mest til er en redaktør, som giver Lotte & Søren Hammer besked på at bruge et par ekstra måneder på at skrive deres ellers udmærkede krimi igennem, især for at stramme op på personbeskrivelserne. Men på trods af mine indsigelser, synes jeg at Alting har sin pris er værd at læse pga underholdningsværdien, og jeg er der også næste gang de melder sig på banen. Plottets underholdnings- og spændingsværdi gør, at der kommer tre stjerner på. Ellers ville der højst have været to.

Fra Bogbrokken