En smuk død

Tom begår sit livs dumhed, da han finder en cd i toget, tager den med hjem og propper den i sin computer. Det mest skræmmende er, at nøjagtig det samme kunne jeg selv have gjort.

Peter James slår her - med sin anden krimi i Roy Grace serien - næsten alt, hvad jeg tidligere har slugt inden for genren. "En smuk død" er uden sammenligning noget af det mest uhyggelige og skræmmende, jeg har læst. Den er IKKE egnet for folk med sarte nerver.

Tom Bryce er gift og har to børn. Fruen sørger for, at kreditkortene ikke ligger ubenyttede hen, og økonomisk er familien noget trængt. Den aften, Tom finder cd’en i toget og ser den på computeren derhjemme, bliver begyndelsen til et mareridt af dimensioner. Tom bliver koblet på et netværk, hvorfra der distribueres dødsporno, såkaldt snuff.

Samtidigt findes der et hovedløst lig af en maltrakteret ung kvinde. Kriminalkommissær Roy Grace sættes på sagen, og snart identificeres kvinden. Billedet af hende bringes i aviserne, og Tom Bryce genkender kvinden, som hende han så blive myrdet på cd’en. Han kontakter politiet med skæbnesvangre følger.

Sideløbende med Tom Bryce-sagen følger vi kriminalkommissær Grace og hans spirende forelskelse i retsmedicineren Cleo. Grace er en martret mand (som de fleste mænd i krimier), han har mistet sin hustru, som forsvandt sporløst år tilbage, og har ikke formået at  komme videre i sit liv. Først nu ser det ud, som om det lysner for ham. Grace er gennemsympatisk, men også lidt kedelig. Mon Cleo gider ham?

Plottet i krimien er meget makabert og uhyggeligt. Og kan kun anbefales hardcore krimilæsere
Historien om Roy Grace er derimod rigtig følsomt og fint fortalt. Og Graces interessere for det okkulte giver endnu en blød dimension til den ellers så forråede kriminalverden.

Krimien er meget kulørt - mange af personerne er stereotyper, den er vanvittigt skræmmende, og i lighed med "Dødenkelt" er der mange uoverensstemmelser.

Da jeg læser meget, vil jeg nok læse treeren - og fireren når tid kommer, men på hitlisten kommer Peter James ikke.

Oversat af Peter Skeel. Cicero, 2007. 331 sider