Bog

Ejerskifte

Af (
2000
)

Anmeldelse

Ejerskifte af Sidsel Falsig Pedersen

21 okt.00

Mange af de unge danske prosaforfattere skriver noveller. Sidsel Falsig Pedersen er en af dem. Novellerne i hendes anden bog er en samling nøgternt fortalte historier, hvor meget ligger skjult under overfladen. Novellerne fortælles for størstepartens vedkommende af unge kvinder, men der er også en mandlig hovedperson, som går på restaurant og bliver taget for at være en hund p.g.a. sit uglede hår, og en familie, som går tur og møder en mand, som er væltet med sin plæneklipper og ikke vil hjælpes op før benzinen er brugt og maskinen er stoppet. Episoderne som beskrives er i mange tilfælde hentet fra dagliglivet, som f.eks. en beretning om at gå i kiosken efter mælk, der så drejes mod det absurde. - Men de kan også, som historien med hunden, være et absurd hændelsesforløb, som fremstilles ligefremt og nøgternt. Dette gælder også den om kvinden, som er bange for at falde ned i sin kuffert, og den om en anden kvinde, som somme tider letter fra jorden. - Har man lyst til at stifte bekendtskab med ny dansk novellekunst er Sidsel Falsig Pedersen et godt bud.

Bogdetaljer

Forlag
Tiderne Skifter
Faustnummer
22877003
ISBN
9788774458876
Antal sider
109

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer