Diagnoser - perspektiver, kritik og diskussion

En meget aktuel og interessant videnskabelig artikelsamling, der sætter den psykiatriske diagnosekultur til diskussion og belyser den ud fra forskellige vinkler.

Psykiatriske diagnoser florerer som aldrig før i samfundet, og det har vakt kritik. Det er et emne, der vedkommer os alle, og heldigvis er bogen anvendelig både for fagfolk og interesserede lægmænd som en orientering og som et godt udgangspunkt for diskussion og kritik. Artiklerne, der præsenterer et bredt perspektiv, er forfattet af fagfolk inden for samfundsvidenskaberne, psykiatrien, den almene medicin og pædagogikken, og både tilhængere og kritikere af den stigende diagnosticering kommer til orde. Artiklerne giver et bud på, hvordan diagnoserne kan forstås, hvordan de bruges i praksis, hvad der sker med os, når vi får en diagnose, og hvad den fremtidige forskning med fordel kan beskæftige sig med.

Psykiatrien er en ung disciplin under stadig udvikling. Den neurobiologiske forskning har ikke hidtil ført til epokegørende gennembrud på området. For at stille en diagnose bruger man de stærkt omdiskuterede, internationale diagnosemanualer, som flere af bidragyderne mener, er nødvendige som et udgangspunkt, mens vi venter på bedre diagnosticeringssystemer. Man må sandelig håbe, at de ikke får lov til at stå alene, for som en af forfatterne fortæller, vil tilsyneladende raske personer, der lader sig teste, med stor sandsynlighed få en eller flere diagnoser.

Diagnoser beskrives som et tveægget sværd. For nogle er det en lettelse at få en diagnose, men der er en fare for overdiagnosticering, og for at diagnosen klæber til én hele livet og fører til en passiv offerrolle. Det pointeres, at diagnoser er nødvendige i vores samfund, fordi de er en adgangsbillet til hjælp som behandling og forskellige ydelser.

Man fristes til at konkludere, at forskningen i det komplicerede menneskesind endnu kun har kradset lidt i overfladen. Artikelsamlingen kan naturligvis på ingen måde være udtømmende, men den er værdifuld, fordi den rejser mange relevante spørgsmål, som indbyder til nærmere udforskning. Hvornår er man psykisk syg eller sund? Hvornår er vores sindstilstand en naturlig følge af at være menneske, og hvornår kammer den over og bliver patologisk? Modediagnoser som ADHD og depression bliver måske brugt med lidt for rund hånd. Hvordan kan man måle, hvornår et menneske er psykisk sygt? Måske bruger vi samfundets ressourcer forkert på alle dem, der befinder sig i gråzonen mellem sund og syg i stedet for at koncentrere os om de alvorligt psykisk syge. Der findes ingen nemme svar, men artikelsamlingen viser, at der er rigeligt at gå i gang med for forskerne.

Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.