Den tomme plads

Med den typiske engelske landsby som scene leverer Potter-forfatteren i sin første voksen-roman en helt igennem fremragende og velskrevet socialrealistisk samfundsbeskrivelse af dagens England.

Pagford er det inkarnerede glansbillede af en idyllisk engelsk landsby med maleriske huse, klosterruin på bakken og sit eget lille romantiske herresæde. Tæt ved Pagford ligger den noget større by, Yarvil, og midt imellem de to byer finder man det forfaldne socialbyggeri The Fields med tilhørende afvænningsklinik for misbrugere. Indbyggerne i Fields tilhører stort set alle den engelske middelklasse, og deres levemåde står i skærende kontrast til de arbejdsløse, narkomanerne og de sociale tilfælde i The Fields.

Sognerådet i Pagford har i årevis været splittet i spørgsmålet omkring denne skamplet på idyllen. Fortaler for den ene fløj er borgmesteren Howard Mollison og imod er bl.a. den lokale læge og den kommunale embedsmand Barry Fairbrother. Da Fairbrother, som ellers kun er i begyndelse af fyrrerne, pludselig dør af en hjerneblødning, bliver den tomme plads, han efterlader sig i sognerådet, pludselig genstand for den største strid, byen endnu har oplevet. Howard forsøger at manøvrere sin egen søn, Miles, ind på pladsen, men andre kandidater melder sig, og pludselig begynder der at komme sandheder frem på sognerådets hjemmeside om nogle af kandidaterne og andre af byens fremtrædende personer. Indlæggende er øjensynligt skrevet af Barry Fairbrothers genfærd.

Rowling overrasker i den grad med sin seneste roman. Væk er magien og fantasien fra Harry Potter-universet, og i stedet får læseren serveret en satirisk og ’lige på kornet’-beskrivelse af menneskers inderste sjæl og dårligdomme. Bogen bogstaveligt talt emmer af ondskab, hykleri, skjulte laster og lidenskaber, mobning og meget mere. Der er egentlig ikke særlig mange sympatiske personer i bogen, bortset måske lige fra afdøde Barry Fairbrother, og skildringen af familien Weedon fra The Fields er decideret knugende og gribende.

Det hele kan næsten blive for negativt i perioder, men heldigvis er bogen samtidig fyldt med sin egen morbide og rammende humor, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at Rowling har skrevet sin roman ud fra en oprigtig indignation over forholdene. Man kan ikke undgå at blive fanget af den barske historie, og forfatteren har i hvert fald bevist, at hun er en glimrende forfatter, der sagtens kan klare sig uden fantasyen.