Bog

Den skjulte

Af (
2023
)

Anmeldelse

Den skjulte

09 aug.23

Kate Burkholder skuffer heller ikke i denne bog, som er fjortende bind i serien.

Da Jonas Bowman, en bekendt fra Kate Burkholders ungdomstid i amish samfundet,  bliver fængslet for mord i Pennsylvania, rejser hundertil for at kigge på sagen og beslutter sig for at blive og gøre alt hvad hun kan for Jonas. Det udvikler sig hurtigt til at blive temmelig farligt for Kate, for der er skjulte kræfter i Kish Valley, der ikke ønsker, at hun blander sig i sagen. Hun kommer simpelthen for tæt på de førende personer i det lille amish samfund. Heldigvis er hun i stand til at passe på sig selv og giver ikke op, før hver en sten er vendt.

Kate Burkholder er sej, modig og vedholdende og i mine øjne et pragteksemplar af stærk og selvstændig kvinde. Og så alligevel – hun har masser af lig i lasten og kæmper en hård indre kamp mod sig selv, blandt andet på det følelsesmæssige område. Heldigvis udvikler hun sig gennem serien og jeg er stor fan. Hendes personlige issues fylder aldrig for meget og handlingen er altid hovedsageligt koncentreret om sagen, krimidelen og sådan synes jeg også, at krimier skal være. Jeg kan til gengæld også vældig godt lide, når man kommer til at lære personerne rigtigt godt at kende, hvilket er tilfældet med både Kate, hendes flok af politifolk og hendes kæreste, Tomasetti, som i øvrigt også har sin helt egen historie i serien.

Linda Castillo skriver virkeligt godt, det er altid svært at lægge bogen fra sig, både på grund af spændingsniveauet men også på grund af hendes kontante og ligefremme sprog og de relativt korte kapitler, der ofte slutter med en cliffhanger. Hendes bøger er altid en god læseoplevelse og jeg venter med spænding på den næste i serien.

Man kan undre sig over, hvor mange kriminelle handlinger der sker i et relativt lille samfund, som amish samfundet i Painters Mill er, men det kan jeg sagtens abstrahere fra, da hvert bind altid afslutter en af sag. Jeg vil anbefale bogen til alle læsere af gode krimier, men nogle af dem er temmelig barske. Jeg læser dem selv i kronologisk rækkefølge, da personerne og deres privatliv spiller en ikke helt lille rolle, men er man ligeglad med det, kan man sagtens læse dem i tilfældig orden.

Bogdetaljer

Forlag
Hr. Ferdinand
Oversætter
Henrik Enemark
Faustnummer
135587443
ISBN
9788740079326
Antal sider
326

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer