Blodmåne

Dramatisk politiroman med højt tempo og et meget originalt plot med tråde til den populære radioudsendelse Mads og Monopolet.

Politiassistent Jeppe Kørner, som vi blev introduceret for i Katrine Engbergs debut ’Krokodillevogteren’, bliver en tidlig januar morgen kaldt ud til Ørstedsparken, hvor der er blevet fundet en død mand. Det der ved første øjekast ligner en hjemløs, som er død af kulde, viser sig at være en kendis fra modebranchen, Alpha Bartholdy, som er blevet dræbt på en meget bestialsk vis ved at drikke noget med afløbsrens i.

Politiarbejdet går i gang med afhøringer af personer, som sammen med Alpha har været til stede ved en fest for modebranchen, og én af dem, som har været med og er meget tæt på Alpha, er Johannes Ledmark, som er Jeppe Kørners bedste ven.

Dagen efter finder endnu en fest stede for modebranchen, og endnu en kendt person bliver dræbt på samme måde med afløbsrens i hendes drink. Politiet er nærmest på bar bund; hvad har de to myrdede til fælles, og hvad kan motivet være? Det hele kompliceres af, at Johannes ret hurtigt bliver en af de hovedmistænkte, og for Jeppe er det ikke nemt at være personligt involveret i opklaringen af mordene.

Fra ’Krokodillevogteren’ kender vi også Esther de Laurenti, pensionist med drømme om at skrive en kriminalroman og nær bekendt til Jeppe. Hun går i gang med sin egen efterforskning og finder frem til, at de to dræbte begge har været med i panelet hos Mads Steffensen i Mads og Monopolet. Kan det være én af dem, der har sendt et dilemma ind, og som nu er blevet vred over et svar og derfor vil hævne sig? Og panelet består jo altid af tre personer?

Undervejs bliver vi præsenteret for mange forskellige personer, som alle kunne være  mulige mistænkte, og Katrine Engberg er god til at  lægge forskellige spor ud. Jeg var sikker på, at jeg havde gættet både morder og motiv, men jeg blev snydt, og det kan jeg godt lide.

Jeg havde ikke læst ’Krokodillevogteren’, inden jeg gik i gang med ’Blodmåne’, og selv om sidstnævnte bliver karakteriseret som en fritstående kriminalroman, vil jeg anbefale, at man starter med den første for at få det fulde udbytte og for at være med fra starten.