Af Peter Jensen, Lektor, lærebogsforfatter og redaktør i 'Dansk'
Perioden har fået legendarisk status siden Georg Brandes udgav ’Det moderne gennembruds mænd’ i 1883, men husk også tidens ofte oversete, men nyskabende, kvindelige forfatterskaber.
Med Det moderne gennembrud bliver dansk litteratur moderne, fordi forfatterne nu i stigende grad forholder sig aktivt til deres samtid og tager livtag med store spørgsmål om samfundets indretning. Det hele starter en novemberdag i 1871 på Københavns universitet. Den unge litteraturforsker Georg Brandes (1842-1927) holder her sin første forelæsning om hovedstrømninger i den europæiske litteratur. Til hans forelæsninger dukker nysgerrige unge mænd og kvinder op, og i en sal pumpet med intens og forventningsfuld stemning fremlægger Georg Brandes en række nye og kontroversielle synspunkter. Grundtanken er, at en moderne og tidssvarende litteratur bør ”sætte problemer under debat.” Han kritiserer dansk litteratur for at være sovset ind i en utidssvarende idealisme, der gør den for nationalistisk og bagstræberisk. Han vil have litteraturen til at belyse tidens uretfærdigheder og kritisere faste tankemønstre. Brandes vil vise, at klasseforskelle, kønsmoral og kristendom kan stå i vejen for udviklingen af menneskelig frihed.
Litterære perler
I årtierne efter Brandes første forelæsning bliver der udgivet en perlerække af mesterværker, der netop sætter problemer under debat. Georg Brandes' tanker får enorm stor betydning for periodens forfattere, der skriver om sociale problemer, religionens undertrykkende rolle og skæve kønsroller.
I Henrik Ibsens (1828-1906) verdenskendte drama Et dukkehjem (1879) forlader hovedrollen, Nora, sin bankdirektørmand og børn ved stykkets afslutning. Hun er træt at være sin mands dukke. Hun vil ikke længere lade sig føre, men stå selv. Hverken religion eller økonomisk tryghed hos hendes rige mand kan erstatte hendes behov for selv at handle og virke i sit liv. Nora er træt af at være et objekt for mændene i sit liv – hun har som alle andre et ønske om at være et handlekraftigt subjekt i sit eget liv.
Herman Bang (1857-1912) har et særligt skarpt blik for de stille eksistenser, der ikke gør meget opmærksom på sig selv, eller kan fremstå som kluntede skikkelser i udkanten af normalbilledet. Især skaber han med ømhed og indlevelse en række kvindeportrætter, der alle har det til fælles, at deres liv og frihed er reguleret af eller begrænset af den mandlige dominans.
Samme tema ser vi hos Amalie Skram (1846-1905). Her får læseren virkelig mulighed for at leve sig ind i tidens køns-chauvinisme og de psykiske konsekvenser, det kan have at kæmpe imod samtidens normer og faste forestillinger. I Professor Hieronymus får vi i et skræmmende indblik i, hvordan man i samtiden på umenneskelig vis behandler sårbare og udsatte kvinder, der føler sig fanget mellem frihedsdrømme og samfundets snærende normer.
En moderne verden
Georg Brandes' forelæsninger rammer tidsånden, for der er virkelig brug for nye tanker. Danmark udvikler sig voldsomt i perioden fra 1871-1900. Moderniteten buldrer derudad. Vi får jernbaner, sporvogne, elektricitet og store fabrikker. Byerne vokser. København breder sig ud over voldene, og nye brokvarterer fyldes med tilflyttere fra landet. De kommer til byen for at søge arbejde. Samtidig er det en tid med store politiske konflikter. I 1870'erne etableres politiske partier, der repræsenterer forskellige klassers ofte modstridende synspunkter. Der kæmpes for de demokratiske rettigheder, og avisernes fyldes af en heftig samfundsdebat, der handler om alt fra levevilkår og arbejdsforhold til forholdet mellem mænd og kvinder i og uden for ægteskabet. En af disse debatter er blevet kendt som sædelighedsfejden. Her debatterer en række forfattere og kulturpersonligheder rimeligheden i, at man forventer, at unge kvinder ikke er seksuelt aktive før ægteskabet, men at det omvendt accepteres, at unge mænd følger deres lyster og begær.
Det moderne gennembruds ”glemte” kvinder
Georg Brandes er selv manden bag betegnelsen "det moderne gennembrud", som han uddyber i 'Det moderne gennembruds mænd' i 1883. Men han er også en smagsdommer, der overser vigtige forfatterskaber. Hans store betydning i dansk litteraturhistorie har haft den konsekvens, at de forfattere, der ikke var inde i varmen hos Brandes, er blevet overset. Det drejer sig blandt andet om en række kvindelige forfattere som hans egen kæreste Victoria Benedictsson (1850-1885) og forfattere, der fokuserer på åndelige og eksistentielle emner. Brandes er inspireret af den tyske filosof Friedrich Nietzsches (1844-1900) tanker om det stærke menneske og har et ringe blik for det skrøbelige, det usikre og det uafsluttede, som også er en vigtig del af moderniteten.
Mellem 1870-1890 debuterer faktisk over 70 kvindelige forfattere, næsten tre gange så mange som i de to foregående årtier. I 1870 oversætter Brandes selv den engelske filosofs John Stuart Mills store værk 'Kvindernes underkuelse', hvor det i den grad italesættes, at kvinderne er blevet forbigået i modernitetens store frihedsprojekt. Alligevel har Brandes ikke rigtig blik for centrale kvindelige forfattere, som Mathilde Fibiger, der allerede i 1851 vækker stor debat med Clara Raphael - 12 breve, hvor hun argumenterer for, at kvinder bør have samme stilling i samfundet som mænd. De mange nye kvindelige skribenter bliver i det hele taget ikke rigtig anerkendt af Georg Brandes og den litterære og kulturelle elite. De er ofte afhængige af deres forfatter-mænd og må opfinde falske identiteter for selv at kunne udgive deres bøger. Amalie Skram er gift med den i samtiden anerkendte, men nu glemte forfatter Erik Skram, mens Ingeborg Stuckenberg (1866-1904) menes at være ophavskvinden bag nogle af manden Viggo Stuckenbergs mest anerkendte digte.
Kvindeskæbner på selvmordets rand
At være kvindelig forfatter i 1880'erne og 1890'erne er en hård omgang, der tærer på det psykiske. Spørgsmålet om, hvordan man skal leve med forventninger til en kvinderolle, man ikke kan indfri, stiller de kvindelige forfattere også personligt sig selv. Og det har voldsomme konsekvenser for flere af dem. De gennemgår dramatiske skilsmisser, angstperioder, depressioner og psykisk slid. Samtidig bliver de delvist ignoreret af magtens mænd. Amalie Skram ender med at tilbringe flere år på sindssygehospitalet Skt. Hans. Også forfatterne Betty Borchenius (1850-1890) og Helga Johansen (1852-1912) bliver indlagt på den psykiatriske afdeling og endnu værre går det for selvmorderskerne Ingeborg Stuckenberg, Adda Ravnkilde (1862-1883) og Victoria Benedictsson.
Et nyt menneskesyn – og en ny skrivestil
Litteraturens formsprog ændrer sig i denne dynamiske periode. Flere forfattere er inspireret af naturvidenskabelige tanker om fx arv og miljø. Der udgives nu mange samtidsromaner, der på realistisk vis gengiver virkeligheden – med dens mange problemer - som den er. Litteraturen bliver på den måde inspirereret af naturvidenskabens ”objektivitet” og af grundlæggende moderne oplysningstanker om fornuft og frihed. Henrik Pontoppidans (1857-1943) store roman Lykke-Per (1898) handler om præstesønnen Per, der flygter fra sin kristne opvækst og er draget af moderne ingeniørkunst og jagten på lykke. Henrik Pontoppidan har også et skarpt blik for de sociale forhold på landet og overklassens blindhed for de reelle sociale forhold. Det ser vi fx i novellesamlingen 'Fra hytterne' (1887). Opgør med religiøs dogmatisme og sociale forventninger til klasse og køn er også helt centralt hos J.P Jacobsen (1847-1885), hvis romaner om Niels Lyhne (1880) og Marie Grubbe (1876) undersøger, hvordan vi er præget af såvel arv som miljø. Jacobsen oversætter selv Darwins hovedværk 'Arternes oprindelse' (da 1872). Med sin indsigt i naturvidenskaben interesserer han sig for, hvordan mennesker også indeholder utæmmede kræfter, der ofte holdes nede af sociale normer.
Det moderne gennembrud og tidens interessante mandlige og kvindelige forfatterskaber bliver et vendepunkt i nordisk litteraturhistorie. Periodens litteratur gemmer på store læseoplevelser, hvis man er interesseret i almene diskussioner om køn, klasse og kristendom i en moderne verden, eller hvis man er nysgerrig på interessante menneskeskæbner og kampen for et samfund styret af fornuft og frihed. God læselyst.
Kommentarer