Fru Marie Grubbe af J.P. Jacobsen

Fru Marie Grubbe er en af de helt store kvinder i dansk litteratur, baseret på historien om adelskvinden, der satte sin vilje igennem.

Vi møder Marie Grubbe som ung drømmende datter på godset Tjele udenfor Viborg, hvor hendes far, som mener, hun vil have godt af at komme væk, placerer hende under den strenge tante Regitze i København.

Tiden er svenskerkrigene i sidste halvdel af 1600-tallet. Her betages hun af byens kommandant Ulrik Christian Gyldenløve, der har sin gang i huset, men dog ikke ser kvinden i den 17-årige, og han dør inden de kan opnå noget forhold.

Senere bliver hun gift med slægtningen Ulrik Frederik Gyldenløve, der er kongens uægte søn og meget agtet ved hoffet. I starten går det godt, men Ulrik Frederik har ikke løbet hornene af sig og er troløs og ofte hensynløs overfor Marie. Da han som statholder i Norge installerer sin københavnske frille i Akerhus, får Marie nok. Selv om Ulrik Frederik har genfundet kærligheden til hende og af al magt forsøger at få den gengældt, rejser hun fra ham og får senere bevilget skilsmisse.

Efter en tid hjemme havner hun i et glædesløst arrangeret ægteskab og henslæber 16 lange år inden hun under en staldbrand får øjnene op for den stærke, unge kusk. Der udvikler sig et forhold, der ender med, at Marie stikker af med sin Søren, og de ender med at drive en kombineret færgeoverfart og et lille gæstgiveri på Nordfalster. Her slår Ludvig Holberg sig ned i en periode, hvor han også bliver inspireret til at skrive om Marie Grubbe.

Det er en meget stærk kvindeskildring med svage og upålidelige mænd. Jacobsen er meget ferm til at skildre komplicerede følelser, og så har han en række smukke naturskildringer.

Sprogligt kan især dialogerne være lidt hårde at komme igennem, da mange af dem er i opstyltet hofsprog med en del fransk. Det er dog absolut umagen værd at kæmpe sig igennem og få en stor klassikeroplevelse.