Lykke-Per har klassikerstatus. Den imponerende udviklings – og kærlighedshistorie giver et suverænt indblik i, hvad der danner et menneske og et spændende tidsbillede.
’Lykke-Per’ er et monumentalt og kanonisk værk i dansk litteratur og er siden udgivelsen (1898-1904) blevet læst af nye generationer igen og igen. Romanen foregår i slutningen af 1800-tallet og giver et vægtigt tidsbillede af Danmark på landet og i byen og fortæller om brydningerne i samfundet. Men først og fremmest er det en psykologisk udviklingsroman, hvor Per via sine kærlighedsrelationer til især kvinder, men også i mødet med mænd fra forskellige stande, udvikler sig og dannes som menneske. På grund af de mange lag er det en roman, man aldrig bliver færdig med, og den vellykkede filmatisering af Bille August vil øge lysten til at læse eller genlæse det storslåede værk.
Det begynder med et voldsomt faderopgør. Peter Andreas Sidenius føler sig som en skifting i den østjyske præstegård med de mange søskende, en svagelig mor og en streng, troende far, der forventer, at sønnerne også bliver præster. Peter lægger kraftig afstand til det religiøse og ikke mindst til sin herskesyge far. Som 16-årig flytter han til København for at uddanne sig til ingeniør. Han er begavet og ambitiøs, vil erobre verden og har en ide til et omfattende energiprojekt, som skal modernisere Jylland og skabe økonomisk vækst. Projektet giver ham adgang til velstillede mennesker, bl.a. den rige jødiske slægt, Salomon, hvor han møder den alvorlige og selvstændige Jakobe. Jakobes forældre finansierer hans rejse til udlandet for at videreudvikle ideen. Men skyggerne fra hjemmet forfølger ham, og han bliver undervejs i vildrede i forhold til sine ideer, værdier og følelser.
For hvem er han i grunden, Lykke-Per, et navn vennen Fritjof Salomon giver ham? Rammen er tilsyneladende folkeeventyret om en helt, svinedrengen, der skal have prinsessen og det halve kongerige. Men det går ikke sådan. Han har selv har slægtens uforsonlighed og følelseskulde i sig. Netop uforsonligheden spænder ben for ham undervejs i projektet og i kærligheden. Pontoppidan skriver: ”Fødslen lægger en spændetrøje for alle, for langsomt at tage livet ud af dem, der mangler enten mod eller kraft til at sprænge den.” Per ender alene som vejassistent i Thy, hvor han finder ro, efter at have forladt sine tre børn, idet han er bange for at skade dem.
Kvinderne i romanen er et kapitel for sig, hvor Jakobe Salomon står allerstærkest. Hun er et af de fineste portrætter af kvinder i dansk litteratur. At Per ophæver forlovelsen, bliver for hende en styrke til at engagere sig i velgørenhedsarbejde. Den grundtvigianske præstedatter, Inger, med hvem han gifter sig og får børn, er ligeledes et spændende portræt. Det er virkelig imponerende, hvad der rører sig i romanen, hvor vi får indsigt i livet på landet og i storbyen og i samfundets bund og top fra forskellige vinkler. Fremskridtets tid, teknologiens tid og frigørelsens tid var det, og romanen viser sin klassikerstatus ved overbevisende at reflektere over samspillet mellem individ, kærlighed, og samfund. ”Hvem er du selv?” skriver Lykke-Per i sine efterladte papirer.
’Lykke-Per’ er udgivet 1898 – 1904 og er 2. del af en trilogi, der omfatter Det forjættede land (1891 – 95) og De dødes rige (1912 - 16). De beskriver hver sin periode i Danmark fra ca. 1877 til 1914, men der er ikke gennemgående personer. For disse værker modtog Henrik Pontoppidan i 1917 Nobelprisen i litteratur.
Kommentarer