Anmeldelse
Uden skyld af Viveca Sten
- Log ind for at skrive kommentarer
Juristen Nora Linde er tilbage på øen Sandhamn i den stockholmske skærgård, hvor hun bliver involveret i en mordsag, der kommer til han handle om skæbne, skyld og hævn.
Dette er tredje bog om Nora Linde og hendes barndomsven og fortrolige, kriminalinspektør Thomas Andreasson. Man kan godt læse ’Uden skyld’ uden at have læst de to første: ’Inderst inde’ og ’Stille nu’, men det giver en anden forståelse af Noras og Thomas´ historier, hvis man har læst de to første.
Nora er taget på vinterferie i familiens sommerhus på Sandhamn i den stockholmske skærgård sammen med sine sønner efter at have fået vished for, at hendes lægemand Henrik er hende utro. Her slikker hun sine sår og forsøger at komme videre. Kort efter finder nogle børn, deriblandt hendes egne sønner, en arm fra et menneske nedgravet i skoven. Det viser sig, at der er tale om armen fra en ung pige, der har været forsvundet i flere måneder. Noras private historie kommer til at spille fint sammen med historien om efterforskningen.
Parallelt med historien om mordefterforskningen får vi en ualmindelig barsk familiehistorie fra 1920erne. Til slut kædes historierne sammen, og der er ingen løse ender.
I disse år kører rigtig mange krimier i to parallelle spor, hvor en historie fra fortiden fører til hævn i nutiden. Så selv om puslespillet i dette tilfælde går op til sidst, kan det virke lidt søgt, at nogle dagbøger, som Nora tilfældigt finder, er medvirkende til at løse mordgåden. Det skal dog også siges, at den gamle familiehistorie er både meget grum, gribende og nærmest bibelsk i beskrivelsen af, hvorledes fædrenes synder skal nedarves i fire led.
Noras private historie fylder en del. Personligt har jeg ikke noget imod, at krimier også rummer disse private historier, og jeg synes, at både Nora og Thomas fremstår levende og troværdige. Beskrivelsen af Noras fine, snobbede svigermor er skarpt tegnet, og jeg føler med Nora, når svigermor i telefonen siger ”Jeg har sagt til Henrik, at en skilsmisse er udelukket. Ingen i familien Linde er nogensinde blevet skilt. Det kommer ikke på tale. Hvad vil folk ikke sige?”
Jeg læste bogen i ét stræk, så på trods af mine forbehold, vil jeg dog ikke tøve med at anbefale denne femi-krimi, som er både spændende og underholdende.
- Log ind for at skrive kommentarer
Juristen Nora Linde er tilbage på øen Sandhamn i den stockholmske skærgård, hvor hun bliver involveret i en mordsag, der kommer til han handle om skæbne, skyld og hævn.
Dette er tredje bog om Nora Linde og hendes barndomsven og fortrolige, kriminalinspektør Thomas Andreasson. Man kan godt læse ’Uden skyld’ uden at have læst de to første: ’Inderst inde’ og ’Stille nu’, men det giver en anden forståelse af Noras og Thomas´ historier, hvis man har læst de to første.
Nora er taget på vinterferie i familiens sommerhus på Sandhamn i den stockholmske skærgård sammen med sine sønner efter at have fået vished for, at hendes lægemand Henrik er hende utro. Her slikker hun sine sår og forsøger at komme videre. Kort efter finder nogle børn, deriblandt hendes egne sønner, en arm fra et menneske nedgravet i skoven. Det viser sig, at der er tale om armen fra en ung pige, der har været forsvundet i flere måneder. Noras private historie kommer til at spille fint sammen med historien om efterforskningen.
Parallelt med historien om mordefterforskningen får vi en ualmindelig barsk familiehistorie fra 1920erne. Til slut kædes historierne sammen, og der er ingen løse ender.
I disse år kører rigtig mange krimier i to parallelle spor, hvor en historie fra fortiden fører til hævn i nutiden. Så selv om puslespillet i dette tilfælde går op til sidst, kan det virke lidt søgt, at nogle dagbøger, som Nora tilfældigt finder, er medvirkende til at løse mordgåden. Det skal dog også siges, at den gamle familiehistorie er både meget grum, gribende og nærmest bibelsk i beskrivelsen af, hvorledes fædrenes synder skal nedarves i fire led.
Noras private historie fylder en del. Personligt har jeg ikke noget imod, at krimier også rummer disse private historier, og jeg synes, at både Nora og Thomas fremstår levende og troværdige. Beskrivelsen af Noras fine, snobbede svigermor er skarpt tegnet, og jeg føler med Nora, når svigermor i telefonen siger ”Jeg har sagt til Henrik, at en skilsmisse er udelukket. Ingen i familien Linde er nogensinde blevet skilt. Det kommer ikke på tale. Hvad vil folk ikke sige?”
Jeg læste bogen i ét stræk, så på trods af mine forbehold, vil jeg dog ikke tøve med at anbefale denne femi-krimi, som er både spændende og underholdende.
Kommentarer