I kampens hede

Skærgården om midsommeren i strålende solskin og masser af unge, som fester. Scenen er sat for endnu en krimi med Nora Linde og Thomas Andreasson.

Det er midsommer, og Sandhamn myldrer med mennesker. Især er her rigtig mange unge, som fester og drikker sig fra sans og samling eller tager stoffer. Mange er rigtig påvirkede, selv om de er meget unge. Noget går helt galt, da en ung pige går forvirret og bange rundt og leder efter sine venner og liget af en teenagedreng dukker op.

Thomas Andreasson sættes på opklaringen af sagen, som sædvanlig godt hjulpet af sin gode ven Nora Linde. Der er rigtig mange spor at følge, mærkelige hændelser og bunkevis af fortielser om vigtige oplysninger. Viveca Sten har endnu engang skrevet en rigtig god krimi. Miljøet på øen skildres med stor kærlighed, mens beskrivelserne af overklassemiljøet er mere indgående og sætter spørgsmålstegn ved den overfladiske facade, som åbenlyst er normal i forholdet mellem forældre og børn. Desuden får man et indblik i nogle af de konflikter, der lurer under overfladen, og som alt for sent kommer frem i lyset af mordet på drengen.

Persontegningerne er meget indgående, hvert vidne som bliver afhørt i sagen får sit eget kapitel, og man får indsigt i deres følelser og tanker, ligesom også de centrale personer beskrives meget indsigtsfuldt. Det har stor betydning, når man læser, og det giver en bedre indsigt i handlingsmønstre og adfærd, og i sidste ende samles trådene nemmere. Det er et kæmpe persongalleri, Sten har sat sammen her, kun enkelte personer er gengangere, fx Noras eksmand Henrik og den genstridige tidligere svigermor.

Sten har som sædvanlig godt greb om plottet, men der er dog nogle ender, som ikke afsluttes helt. Det giver basis for stof at skrive videre på. Det kan jeg kun se frem til, da man er godt underholdt i selskab med Viveca Stens krimier. Hvis jeg endelig skal finde noget mindre godt, må det være, at både Noras og Thomas’ privatliv tager lidt for meget plads denne gang.