Bog

Offermageren

Af (
2021
)

Anmeldelse

Offermageren

05 mar.21

Første bind i Viveca Steens nye serie lover godt med et skudsikkert plot, storslået natur og et interessant persongalleri.

'Offermageren' er første bind i en ny serie, der foregår i den lille svenske by Åre, hvor Hannah Ahlander tilfældigvis opholder sig i sin søsters hus for at komme sig over både et pludseligt brud med kæresten og en ufrivillig orlov fra Citypolitiet i Stockholm. Under opklaringen af et mord står det klart, at Åre politi mangler ressourcer, og derfor inddrages Hannah i sagen om en ung pige, som bliver fundet død i en af skilifterne i området.

Amanda forsvinder på vej hjem fra en fest, og det er altafgørende, at hun bliver fundet hurtigt, da hun ellers vil fryse ihjel i den ubarmhjertige kulde. Ud over et tørklæde på en parkeringsplads er der ingen spor efter hende, og det bliver efterhånden svært at tro på, at hun vil blive fundet i live. Da hun endelig bliver fundet død i skiliften, virker det i første omgang, som om hun er frosset ihjel, men hvordan er hun havnet der? Et kæmpe opklaringsarbejde går i gang, og det viser sig, at Åre politi er heldige at have Hannah på holdet.

En virkelig god begyndelse på en ny serie af forfatteren til en af mine yndlingsserier, når vi snakker svenske krimier, nemlig 'Sandhamn-serien' med Thomas Andreasson og Nora Linde. Også i 'Offermageren' spiller den storslåede svenske natur en stor rolle, og det klæder bøgerne. Jeg glæder mig meget til at lære både Hannah, Daniel, Anton og alle indbyggerne i Åre at kende, det virker som en god og realistisk personskare med mange facetter. Og et hold af politifolk uden de helt store private problemer.

Jeg vil anbefale bogen til alle krimilæsere, den hører ikke til i den voldsomme ende af genren, så den kan med fornøjelse læses af alle, der godt kan lide en god krimi med fokus på opklaringsarbejdet.

Bogdetaljer

Forlag
Alpha
Oversætter
John Jensen
Faustnummer
38617222
ISBN
9788772390178
Antal sider
444

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer