Ud over havet af Pablo Llambías

Tekster om et kærlighedsforhold i et ”cyberagtigt” univers

Jeg ved ikke rigtigt med denne bog. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, om jeg kan lide den. Jeg ved ikke engang rigtigt, hvad det er for en bog.

På det medfølgende forlagsmateriale står der, at ”Ud over havet” er en prosasuite. Jeg synes måske mest af alt, det minder om en digtsamling.

Men det er nu også lige meget, hvad det er, hvis bare det rører, rykker, glæder, overrasker, provokerer…

Det synes jeg desværre ikke rigtigt, ’Ud over havet’ gør.

Digtene/teksterne handler om et kærlighedsforhold. Et kærlighedsforhold, der virker lykkeligt i begyndelsen, men som alligevel fra begyndelsen handler om afsked.

Første tekst lyder sådan her:

”Hun er forfatter. Jeg er forfatter.
Vi har tre børn tilsammen. Det
går fantastisk. Vi er en fantastisk
familie. Det lykkes, dét som vi
sætter os for. Vi lever i al evighed.
Vi lever i al evighed sammen. Når
Vi siger farvel, vinker vi farvel fra
et sted langt ude over havet. Det er
den måde, vi vinker farvel på. På
den smukkest tænkelige måde.”

Sådan fortsætter teksterne med at beskrive to voksne mennesker og deres tilsammen tre børn; på stranden, i sommerhuset, om sommeren, om vinteren. Men hele tiden er personerne underligt overfladisk og distanceret beskrevet. Deres hårfarve er beskrevet, men ikke hvordan de har det.
Og så alligevel er man ikke i tvivl om, at det går dårligere og dårligere i forholdet i løbet af de 190 sider, bogen varer: En kop smadres mod gulvet, de to voksne begynder at gå hver sin vej, bliver væk fra hinanden, børnene bliver væk, afsked.

Men stadig væk er det som om, personerne ikke rigtigt er af kød og blod. Som om de ikke er virkelige.

Jeg har læst flere bøger af Pablo Llambias, og han eksperimenterer ofte med formen. Det kan jeg rigtigt godt lide, men det er som om, formen tager overhånd i ”Ud over havet”. Eller også er det bare mig, der ikke rigtigt forstår dette ”Second Life-agtige” univers. Men jeg er alligevel klar igen til hvad, forfatteren end må finde på næste gang!! Han skriver nemlig godt!!