Trommeskindet af Arturo Pérez-Reverte

Spændingsroman fra Sevilla ...

Man læser den for atmosfæren, for skildringerne og for at kunne ’forsvinde ind i en historie’. Og det er jo det ultimative for en bogelsker.

Når jeg læser (og genlæser) Pérez-Revertes romaner, kommer jeg altid til at tænke på, hvordan det ville være at kunne læse ham på originalsproget og at kunne læse hans dagbladsreportager. Han begyndte sin karriere som krigskorrespondent for en avis og for det spanske TV.

Nu er han full-time forfatter og har iflg. www.spainview.com nærmest ene mand fået sine landsmænd til at købe (og dermed forhåbentlig også læse) bøger.

Han skriver kringlede, ofte historisk baserede spændende historier, og han kan skrive, så læseren fornemmer stemningen, stedet og sindstilstanden. Man lugter, smager og føler sammen med personerne.

Det lyder som en forkromet kliche, men det er ’som selv at være der’.
Min yndlingsroman i hans forfatterskab er ’Trommeskindet’, og i indledningen
skriver forfatteren selv :
:…enhver forbindelse med virkelige personer er tilfældig…, alt er fiktion undtagen kulisserne. Ingen ville kunne opfinde en by som Sevilla.’

Vi stifter i den bekendtskab med Vatikanets ’secret service’, hvorfra fader Quart – tall, dark and handsome-, sendes til Sevilla. Her foregår nemlig noget sært.
I Vatikanets IT-afdeling har man haft besøg af en hacker, tilmed en hacker, der vidste hvad han gik efter. Han kiggede lidt rundt i følsomme filer og efterlod en besked om en kirke i Sevilla, en kirke, der forsvarede sig selv mod nedrivning.

Fader Quart ankommer til byen og begynder at efterforske sagen, der både omfatter byggespekulanter, en dekorativ aristokratisk familie, nogle præster, der ikke lige passer ind i systemet samt en flok Olsen-bande-agtige slyngler.

Derudover en del ret voldsomme hændelser, folk kommer af dage på spektakulær vis, spiddet på gitre fx, ganske som var det en spansk 007, vi havde med at gøre.
Fader Quart kunne også sagtens legemliggøres af Pierce Brosnan. Den meget underspillede og alligevel atmosfæremættede skildring af fader Quarts møde med Macarena, historiens aristokratiske skønhed, emmer af mere sensualitet end de fleste kærlighedsromaner.

Her er også gode filosofiske diskussioner om livet, eksistensen og den slags. Det giver perspektiv og faktiske dimensioner til figurerne i fortællingen.

Det er ikke en spændingsroman, man læser for spændingens skyld. Det gør man naturligvis OGSÅ. Pérez-Reverte forstår at dreje sine pointer. Man læser den for atmosfæren, for skildringerne og for at kunne ’forsvinde ind i en historie’.
Og det er jo det ultimative for en bogelsker.

På dansk ved Hans H. Rasmussen. Centrum, 1998. 399 sider