Anmeldelse
Det flamske maleri af Arturo Pérez-Reverte
- Log ind for at skrive kommentarer
Fat skakbrættet og følg med i et skakspil, der handler om liv eller død.
På British Museum står et sæt skakbrikker, The Lewis Chessmen, som jeg SKAL se når jeg er i London. Formodentlig skabt i Norge i det 12. århundrede, blev de fundet på øen Lewis i Hebriderne i 1831. Brikkerne er udtryksfulde, de udstråler magtfuldt de roller de har i strategispillet skak, de er ikke stiliserede som nutidens brikker.
Et skakspil, skæbnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator får den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To mænd sidder bøjet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og læser i en bog. En skjult inskription, ”Hvem myrdede ridderen?”, får Julia til at undersøge historien bag billedet.
Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to år før maleriet, og at han vist havde en affære med kvinden ved vinduet. Symbolikken forstærkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet slået af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.
Julia har søgt hjælp hos en kunsthistoriker, men da han myrdes, begynder begivenhederne at tage fart. Hvem har ellers interesse i maleriet? Hun aner at skakspillet har betydning, og ved hjælp af hendes reservefar og mentor, César – bøsse, antikvitetshandler og æstet – får hun kontakt med en skakspiller, som skal hjælpe med at rekonstruere spillet, dvs. spille baglæns for at finde ud af, hvem der slog den hvide ridder.
Pludselig får de en udfordring fra en ukendt skakspiller, spillet skal spilles til ende – og man opdager i den grad, hvad det betyder at være brikker i et spil, for centrale figurer (brikker) myrdes, og nu gælder det om at forudse den ukendte spillers næste træk.
Vær advaret, Dan Brown-tilhængere: Der er ikke noget cliffhanger over ’Det flamske maleri’. Tværtimod, man gør klogt i at sætte et skakspil op, mens man læser, og det skader ikke at vide lidt om brikkernes bevægelser og betydning, for så får man mere ud af bogen.
Hvis man tør, kan man jo forsøge at komme bogens skakspiller i forkøbet.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fat skakbrættet og følg med i et skakspil, der handler om liv eller død.
På British Museum står et sæt skakbrikker, The Lewis Chessmen, som jeg SKAL se når jeg er i London. Formodentlig skabt i Norge i det 12. århundrede, blev de fundet på øen Lewis i Hebriderne i 1831. Brikkerne er udtryksfulde, de udstråler magtfuldt de roller de har i strategispillet skak, de er ikke stiliserede som nutidens brikker.
Et skakspil, skæbnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator får den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To mænd sidder bøjet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og læser i en bog. En skjult inskription, ”Hvem myrdede ridderen?”, får Julia til at undersøge historien bag billedet.
Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to år før maleriet, og at han vist havde en affære med kvinden ved vinduet. Symbolikken forstærkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet slået af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.
Julia har søgt hjælp hos en kunsthistoriker, men da han myrdes, begynder begivenhederne at tage fart. Hvem har ellers interesse i maleriet? Hun aner at skakspillet har betydning, og ved hjælp af hendes reservefar og mentor, César – bøsse, antikvitetshandler og æstet – får hun kontakt med en skakspiller, som skal hjælpe med at rekonstruere spillet, dvs. spille baglæns for at finde ud af, hvem der slog den hvide ridder.
Pludselig får de en udfordring fra en ukendt skakspiller, spillet skal spilles til ende – og man opdager i den grad, hvad det betyder at være brikker i et spil, for centrale figurer (brikker) myrdes, og nu gælder det om at forudse den ukendte spillers næste træk.
Vær advaret, Dan Brown-tilhængere: Der er ikke noget cliffhanger over ’Det flamske maleri’. Tværtimod, man gør klogt i at sætte et skakspil op, mens man læser, og det skader ikke at vide lidt om brikkernes bevægelser og betydning, for så får man mere ud af bogen.
Hvis man tør, kan man jo forsøge at komme bogens skakspiller i forkøbet.
Kommentarer