Anmeldelse
Tea-bag af Henning Mankell
- Log ind for at skrive kommentarer
Mankells "Tea-bag" er som hans krimier en skildring fra det moderne Sverige, men den er ikke nogen krimi.
Den er en blanding af satire og dyb alvor. Satiren kommer til udtryk i beskrivelsen af forlagsverdenen og det moderne storbyliv i det hele taget. Alvoren er uundgåelig, når livet som illegal flygtning bliver skildret.
Hovedpersonen hedder Jesper Humlin og er digter og udgiver planmæssigt en digtsamling hvert år. Han beskrives med ironisk distance som en stakkel, der ikke tør involvere sig 100 % i livet. Han plages af sin kæreste, som vil have et barn med ham, ellers truer hun med at skrive en bog om deres forhold. Han plages af sin storrygende forlægger, som forlanger, at hans næste bog bliver en kriminalroman. Han plages af sin mor, som er en særdeles livlig gammel dame, der har startet et telefonsexfirma med jævnaldrende mænd som kundegruppe, og som forventer hans opvartning, når det passer hende, og som i øvrigt siger, at hun er ved at skrive en kriminalroman. Og han plages af sin investeringsrådgiver, som har formøblet hans opsparing ved spekulation i IT-aktier. Rådgiveren vil sætte ham på anparter, og også han er ved at skrive en kriminalroman.
Via en forfatteraften på et bibliotek kommer Humlin i kontakt med nogle unge flygtningekvinder, som lever illegalt i landet. De vil have ham som underviser på et skrivekursus, som kan gøre dem rige og berømte. Det har han selvfølgelig ikke lyst til, men af forskellige årsager fastholdes han alligevel i en kontakt til dem. De tre kvinder er den storsmilende afrikanske skønhed Tea-bag, et navn hun har givet sig selv, Leyla, en tyk iraner, som frygter sin voldelige far, og Tanja, en russer flygtet fra et bordel i Tallinn. Disse kvinder kan fortælle historier, som får Humlins problemer og digte til at virke ubetydelige. Så han kan trods alt ikke undgå at engagere sig i deres liv, og det kommer der en masse pudsige episoder ud af.
Jeg kan undre mig over de uskolede kvinders velformulerede fortællinger om deres oplevelser, men de virker stærkt og er en voldsom kontrast til Humlins problemer og velfærdsliv som lovlig svensk statsborger.
Jeg vil gerne anbefale bogen på det varmeste.
Oversat af Peter Nielsen. Gyldendal, 2002. 301 sider. Kr. 250,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Mankells "Tea-bag" er som hans krimier en skildring fra det moderne Sverige, men den er ikke nogen krimi.
Den er en blanding af satire og dyb alvor. Satiren kommer til udtryk i beskrivelsen af forlagsverdenen og det moderne storbyliv i det hele taget. Alvoren er uundgåelig, når livet som illegal flygtning bliver skildret.
Hovedpersonen hedder Jesper Humlin og er digter og udgiver planmæssigt en digtsamling hvert år. Han beskrives med ironisk distance som en stakkel, der ikke tør involvere sig 100 % i livet. Han plages af sin kæreste, som vil have et barn med ham, ellers truer hun med at skrive en bog om deres forhold. Han plages af sin storrygende forlægger, som forlanger, at hans næste bog bliver en kriminalroman. Han plages af sin mor, som er en særdeles livlig gammel dame, der har startet et telefonsexfirma med jævnaldrende mænd som kundegruppe, og som forventer hans opvartning, når det passer hende, og som i øvrigt siger, at hun er ved at skrive en kriminalroman. Og han plages af sin investeringsrådgiver, som har formøblet hans opsparing ved spekulation i IT-aktier. Rådgiveren vil sætte ham på anparter, og også han er ved at skrive en kriminalroman.
Via en forfatteraften på et bibliotek kommer Humlin i kontakt med nogle unge flygtningekvinder, som lever illegalt i landet. De vil have ham som underviser på et skrivekursus, som kan gøre dem rige og berømte. Det har han selvfølgelig ikke lyst til, men af forskellige årsager fastholdes han alligevel i en kontakt til dem. De tre kvinder er den storsmilende afrikanske skønhed Tea-bag, et navn hun har givet sig selv, Leyla, en tyk iraner, som frygter sin voldelige far, og Tanja, en russer flygtet fra et bordel i Tallinn. Disse kvinder kan fortælle historier, som får Humlins problemer og digte til at virke ubetydelige. Så han kan trods alt ikke undgå at engagere sig i deres liv, og det kommer der en masse pudsige episoder ud af.
Jeg kan undre mig over de uskolede kvinders velformulerede fortællinger om deres oplevelser, men de virker stærkt og er en voldsom kontrast til Humlins problemer og velfærdsliv som lovlig svensk statsborger.
Jeg vil gerne anbefale bogen på det varmeste.
Oversat af Peter Nielsen. Gyldendal, 2002. 301 sider. Kr. 250,-
Kommentarer