Italienske sko

Bevægende roman fra Henning Mankell uden spænding, men med livet og forsoningen med tilværelsen som brændstof.

Åbningsscenen i denne 26. roman af Henning Mankell er en vinterfrossen ø i den stockholmske skærgård, hvor en 66-årig tidligere læge, Frederik Welin, har isoleret sig efter en mislykket, fatal operation. Hans eneste menneskelige kontakt til omverdenen er et hypokondrisk, sejlende postbud, som han modstræbende både behandler og udveksler ord med.

Men en dag dukker fortiden op: en kvinde med rollator står pludselig på isen og afkræver ham et gammelt løfte: "det smukkeste løfte i mit liv var det, du gav mig, da du lovede mig den skovsø. Jeg vil se den og drømme at jeg svømmer i den inden det er for sent".

Kvinden på isen, Harriet, viser sig at være den ungdomskæreste, som han så fejt svigtede uden at sige et ord, men som han aldrig har glemt. Hun er dødssyg af cancer, men formår alligevel at rykke Frederik ud af isolationen. De begiver sig ud på en ekspedition til skovsøen. Måske halsløs gerning, og måske det der kan gøre Frederik til menneske igen.

Ikke nok med denne udflugt, bagefter stiller Harriet ham over for endnu et uventet møde dybt inde i de svenske skove. Her konfronteres han med mennesker, der nok lever isoleret, som han selv gør, men hvor samhørighed og selvudfoldelse aldrig virker goldt. En urgammel italiensk skomager, der kun laver et par sko om året, påtager sig at lave et par italienske sko til Frederik.

Den tredje afgørende handling er mødet med den kvinde, han fejlopererede. Også hun lever isoleret, men driver samtidig et behandlingshjem for vilde piger.

Romanen beskriver meget smukt, oprivende og melankolsk Frederiks vej tilbage til fællesskabet og sig selv. Refleksioner og poesi over naturen og mennesket er med hele vejen

"Italienske sko" lægger sig fint i tråd med den nordiske roman, når den er bedst: det enkelte menneskes selvudfoldelsestrang og dybe afhængighed af medmenneskene i evigt samspil med naturen.

Oversat af Peter Nielsen. Gyldendal, 2007. 285 sider.