Mindet om en snavset engel af Henning Mankell

Mankell fører os med øvet pen gennem det afrikanske kontinent, med Hanna en fattig pige som hovedperson og udøver af kolonialisme, forkæmper mod racisme og offer for kvindeundertrykkelse.

Hanna påmønstrer et skib med destination mod Australien. Hun er en af 1900-tallets fattiglemmer, der kun har udvandring som mulig overlevelse. Ombord indgår hun ægteskab med styrmanden, men ægteskabet bliver ultrakort, da denne dør af en smitsom sygdom. Selv bliver hun syg sat i land på Afrikas østkyst og indlogeres på et hotel, der viser sig at være et bordel.

Den portugisiske ejer af bordellet bejler til Hanna, og efter kort tid gifter de sig. Hendes ny ægtefælle er gammel, og heller ikke dette ægteskab varer længe, og hurtigt er hun enke for anden gang. Denne gang er hun dog hovedrig som ejer af et af de største bordeller på det afrikanske kontinent.

Hanna har svært ved af forstå de forskellige mekanismer i kolonimagternes voldelige omgang med de sorte, men formår hverken at knytte kontakter til hvide eller sorte.  De sorte kvinder ønsker ingen nærhed med en hvid kvinde, og det tætteste følelsesmæssige bånd Hanna knytter, er til aben Carlos.

Det er ikke første gang Mankell skriver bøger, der foregår i Afrika, ej heller første gang han begiver sig af med indignationslitteratur, der handler om hvides skånselsløse fremfærd overfor de sorte. Han er en garvet forfatter, der forstår at iscenesætte en god historie, som man suges ind i. Desværre forekommer den utroværdig, selvom den er baseret på en virkelig historie.

Jeg har svært ved at tro på, at en ung uuddannet pige i 1904, har et refleksions - og abstraktions niveau, der kan tage feministiske og antiracistiske debatter op og vedholdende (over år) bringer temaer/tanker op, der for mig at se er langt over hendes intellektuelle formåen. Det er en anakronisme af rang. Jeg tænker hele tiden – ”nå der bliver Mankells holdninger lige luftet”. Der er for så vidt intet i vejen med hans holdninger, det er bare det, at Hanna bliver talerøret og det gør hende bundutroværdig. Romanen skuffede mig, ikke fordi den er dårligt skrevet, men fordi forventningerne var større til forfatteren.