Anmeldelse
Dyb af Henning Mankell
- Log ind for at skrive kommentarer
Med denne bog lodder Mankell dybden af havet såvel som dybden i et menneskes fornedrelse.
Lars Tobiasson-Svartman har hele sin barndom iagttaget afstande. Afstanden mellem ham selv og hans mor, afstanden mellem hans mor og hans far, afstanden mellem gulv og loft, afstanden mellem bekymring og glæde.
Hele hans liv handler om afstande, om at måle dem, om at forkorte dem, om at forlænge dem. Som voksen lever han i et stift, borgerligt stockholmermiljø med en kone, der dagligt støver af i sin samling af porcelænsfigurer med døde øjne. Kulden fra barndommen bevirker, at han ikke tåler nærhed. Enhver tilnærmelse får aggressionen til at vokse indvendigt.
I 1914, da handlingen finder sted, har han nået rang af kaptajn i den svenske flåde, hvor han er opmåler. Han måler havdybder med sit lod.
Bogen foregår under 1. verdenskrig, hvor han får til opgave at finde en sejlrute mellem skærene på den svenske østkyst, så skibene kan sejle i større sikkerhed. Sverige er neutralt, men i Østersøen kæmper de tyske og russiske krigsskibe.
Mens Lars Tobiasson-Svartman arbejder fra et af flådens skibe i det yderste af skærgården, opdager han en kvinde på et af de små skær og opsøger hende. Han føler sig stærkt tiltrukket af hende og vender senere tilbage til hende mere end én gang. Undervejs vikler han sig ind i et net af løgne over for både kvinden på skæret og den kvinde, han er gift med i Stockholm.
Det er en roman i mol. Fra de første sider antydes det, at noget er gået galt. I åbningsscenen fortælles om en ældre kvinde, der er ved stikke af fra et sindssygehospital, og som kan huske, at hun en gang var gift med Lars. Derefter springes der tilbage til efteråret 1914 og hovedpersonen Lars Tobiasson-Svartman.
Bogen indeholder nogle meget tydeligt tegnede personportrætter, der kunstnerisk og psykologisk er fuldt troværdige. På det konkrete plan er Mankell også imponerende. Han har tydeligvis sat sig godt ind i havopmåling, men overdynger ikke med unødvendige detaljer for at demonstrere sin viden. Han kan absolut anbefales, også når det ikke er krimien, han excellerer i.
Oversat af Peter Nielsen. Gyldendal, 2005. 317 sider. Kr 275,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Med denne bog lodder Mankell dybden af havet såvel som dybden i et menneskes fornedrelse.
Lars Tobiasson-Svartman har hele sin barndom iagttaget afstande. Afstanden mellem ham selv og hans mor, afstanden mellem hans mor og hans far, afstanden mellem gulv og loft, afstanden mellem bekymring og glæde.
Hele hans liv handler om afstande, om at måle dem, om at forkorte dem, om at forlænge dem. Som voksen lever han i et stift, borgerligt stockholmermiljø med en kone, der dagligt støver af i sin samling af porcelænsfigurer med døde øjne. Kulden fra barndommen bevirker, at han ikke tåler nærhed. Enhver tilnærmelse får aggressionen til at vokse indvendigt.
I 1914, da handlingen finder sted, har han nået rang af kaptajn i den svenske flåde, hvor han er opmåler. Han måler havdybder med sit lod.
Bogen foregår under 1. verdenskrig, hvor han får til opgave at finde en sejlrute mellem skærene på den svenske østkyst, så skibene kan sejle i større sikkerhed. Sverige er neutralt, men i Østersøen kæmper de tyske og russiske krigsskibe.
Mens Lars Tobiasson-Svartman arbejder fra et af flådens skibe i det yderste af skærgården, opdager han en kvinde på et af de små skær og opsøger hende. Han føler sig stærkt tiltrukket af hende og vender senere tilbage til hende mere end én gang. Undervejs vikler han sig ind i et net af løgne over for både kvinden på skæret og den kvinde, han er gift med i Stockholm.
Det er en roman i mol. Fra de første sider antydes det, at noget er gået galt. I åbningsscenen fortælles om en ældre kvinde, der er ved stikke af fra et sindssygehospital, og som kan huske, at hun en gang var gift med Lars. Derefter springes der tilbage til efteråret 1914 og hovedpersonen Lars Tobiasson-Svartman.
Bogen indeholder nogle meget tydeligt tegnede personportrætter, der kunstnerisk og psykologisk er fuldt troværdige. På det konkrete plan er Mankell også imponerende. Han har tydeligvis sat sig godt ind i havopmåling, men overdynger ikke med unødvendige detaljer for at demonstrere sin viden. Han kan absolut anbefales, også når det ikke er krimien, han excellerer i.
Oversat af Peter Nielsen. Gyldendal, 2005. 317 sider. Kr 275,-
Kommentarer