Kineseren af Henning Mankell

Hvilke skumle fremtidsplaner har Kinas magtfulde ledere? På ægte thrillervis er Mankells bud sjældent isnende.

Nitten personer findes dræbt i Nordsverige! Mordvåbnet er et knivskarpt sværd, og det er forfærdende tydeligt, at lidelse har været morderens hensigt. Alle ofre er beslægtede.

Bogen har tre spor. I hovedsporet møder vi den respekterede men desillusionerede dommer Birgitta Roslin. I forbindelse med ungdomsoprøret var hun glødende maoist og begræder dybest set tabet af idealisme og illusioner. Hendes ægteskab er i krise, og hun sygemeldes helt nødvendigt p.gr.a. for højt blodtryk. Hun opdager, at hendes mors plejeforældre er blandt ofrene og beslutter at tage nordpå. Flere ting gør hende skeptisk over for politiets teorier, og hun starter derfor sin egen efterforskning, der fører hende vidt omkring både tidsmæssigt og geografisk.

2. spor er om kineseren San, der i 1800-tallets grusomme, ultrafattige Kina bortføres og sendes til Amerika, hvor han sælges som slave til ufatteligt slid og nedværdigelse ved bygningen af jernbanerne. Flere år senere vender han tilbage til hjemlandet.

3. spor foregår i nutidens økonomifrådende Kina, hvor to magtfulde søskende repræsenterer hver sin pol i det politiske magtspil mellem gamle maoister og samvittighedsløse superkapitalister. Magthavernes lyssky planer er helt enkelt horrible.

De tre spor flettes til sidst sammen på smukkeste vis, men slutningen er alligevel ganske overraskende.

Henning Mankell er en af de store skandinaver indenfor spændingsgenren. Som andre skriver han i forlængelse af Sjöwall/Wahlöö-traditionen, men er utvetydigt den, der ligner mest. Det samfundskritiske islæt er umiskendeligt, og i modsætning til de fleste andre står han ved sine venstreorienterede holdninger både i hans krimiserie om Wallander og i denne internationale thriller. De korrupte kapitalister er skurkene over hele verden. Hans hjerte banker især indigneret for de groft udnyttede tidligere kolonier. Han bruger således thrillergenren i en ”højere sags tjeneste.” Han vil have læseren til at se forbrydelsens historiske og samfundsmæssige sammenhæng – folk bliver onde og øver ondt p.gr.a. samfundets/verdenssamfundets krænkelser, og had og hævnfølelse er sejlivede størrelser, der kan overleve i flere generationer.

Det er altid fascinerende at dykke ned i Mankells mange sammenhænge. Hans bøger er spændende og tankevækkende og skrevet i et lydefrit sprog. Jeg må dog indrømme, at Birgitta Roslin både ser og oplever lidt for mange sammentræf efter min smag.

Oversat fra svensk af Peter Nielsen efter 'Kinesen'. Gyldendal, 2008. 487 sider.