Anmeldelse
Skiftespor af Klaus Rifbjerg
- Log ind for at skrive kommentarer
En god lille Rifbjerg-roman om tre bøsser i 30´ernes København.
Engelske George og den 18-årige tysker Erich tager færge og tog til København for at slippe væk fra det nazistiske Tyskland i slutningen af 30´erne.
Erich er en faun med et Janus-hoved, han er biseksuel og begrebet ”unatur” eksisterer ikke i hans bevidsthed. Den ældre, erfarne George er dybt forelsket i ham og har bestemt, at de skal tage nordpå til det fredelige Danmark. De lejer et værelse i et karré-kvarter og bliver afsløret i badeværelset af den forargede værtinde, der så vil hæve huslejen til det dobbelte. George får besøg af sin ældre ven William, og til slut tager to af personerne afsted til New York.
”Ingen af dem vidste noget. Ikke andet, end at de havde hinanden. Hvis det var det, de vidste”. Sådan slutter bogen
Det er en lille roman på 114 sider om tre mennesker, der dyrker en anden slags sex og kærlighed end normen, og de befinder sig som en slags turist-flygtninge i et limbo i det lidt begivenhedsfattige København kort før 2. Verdenskrig. Her har de ikke hjemme, har ingen fremtid, men er heller ikke i livsfare, kun udsat for mishag.
Det er længe siden, jeg sidst har læst en bog af Rifbjerg, men han behersker fortsat sproget så godt som få og kan genskabe København i en efterhånden fjern fortid som baggrund for et stilfærdigt trekantsdrama.
En fin lille bog af den flittige forfatter, hvis værkfortegnelse fylder de sidste 6 sider.

Kommentarer