Anmeldelse
Skaden af Pia Juul
- Log ind for at skrive kommentarer
Poetisk og forunderlig fortælling om Livet, Døden og Kærligheden og alt det, man kan krydre det med.
Tomas, en ung mand, som i hvert fald ikke er fyldt 20 år, såres i en navnløs krig. På det lazaret, han bringes til, prikkes der til hans drifter af sygeplejersken Cecilies erotiske knæhaser, mens sidesengekammeraten Klement med det ene ben sagligt holder alle løbende orienteret om, hvor længe der er til verdens undergang.
Måske er han vanvittig, Klement, eller også har han rent faktisk fat i noget. Uanset overtager Tomas nedtællingen, da Klement selv bliver forhindret, men efterhånden som livet presser sig på, og kærligheden lurer, taber Tomas tråden.
’Skaden’ er Pia Juuls prosadebut fra 1990. Det er en roman, som trods sine 106 sider har masser af handling, og som har spændt buen med vægtige eksistentielle tematikker som angst, død, liv og kærlighed.
Sproget folder sig finurligt lunt og lækkert ud om fortællingen, som både er kompleks og intens. Det er poetisk og kalejdoskopisk eksistentialisme uden at være højpandet, men det kræver en nærværende læser.
- Log ind for at skrive kommentarer
Poetisk og forunderlig fortælling om Livet, Døden og Kærligheden og alt det, man kan krydre det med.
Tomas, en ung mand, som i hvert fald ikke er fyldt 20 år, såres i en navnløs krig. På det lazaret, han bringes til, prikkes der til hans drifter af sygeplejersken Cecilies erotiske knæhaser, mens sidesengekammeraten Klement med det ene ben sagligt holder alle løbende orienteret om, hvor længe der er til verdens undergang.
Måske er han vanvittig, Klement, eller også har han rent faktisk fat i noget. Uanset overtager Tomas nedtællingen, da Klement selv bliver forhindret, men efterhånden som livet presser sig på, og kærligheden lurer, taber Tomas tråden.
’Skaden’ er Pia Juuls prosadebut fra 1990. Det er en roman, som trods sine 106 sider har masser af handling, og som har spændt buen med vægtige eksistentielle tematikker som angst, død, liv og kærlighed.
Sproget folder sig finurligt lunt og lækkert ud om fortællingen, som både er kompleks og intens. Det er poetisk og kalejdoskopisk eksistentialisme uden at være højpandet, men det kræver en nærværende læser.
Kommentarer