Anmeldelse
Mordet på Halland af Pia Juul
- Log ind for at skrive kommentarer
Mesterligt fortalt fortælling, der handler om et mord, men som på befriende vis ikke er en krimi!
Forfatteren Bess vågner en morgen op til en virkelighed, hvor hendes mand, Halland, ligger skudt i indkørelsen. Forvirring og sorg, men mest det første, griber fat i Bess, mens hun vakler igennem sine tanker, som både griber bagud og ud efter begivenhederne omkring hende. Det hele står i kø for at blive fortalt. For hvem er den mystiske gæst ved naboen? Hvem er hende den gravide Pernille? Hvorfor var Halland begyndt at flytte sine ting væk fra deres hus? Og hvor blev naboen lige af?
Bess' indre tanker om datteren Abby, som hun forlod for 14 år siden, det samliv, hun havde med Halland - eller nærmere det samliv, hun måske havde med Halland, æltes med mystik, klukkende humor og en skøn sproglig Juulsk poesi.
Den populære og folkelige krimigenre opererer jo i reglen med at binde knuder på alle ender. ’Mordet på Halland’ flyder frydefuldt over med løse ender, som vinker drilsk og dragende, og efterhånden lurer man som læser, at Bess måske ikke er en helt troværdig fortæller. Det er forfriskende læsning, og jeg slugte ord og handling glubskt. Pia Juul er for mig en litterær helt, der hæver sig over genrer, men som mestrer at skrive historier om rigtige mennesker, der underholder, fornøjer og rumsterer.
’Mordet på Halland’ er en historie, som ikke slutter, når sidste side er vendt, ligesom den med fordel kan læses flere gange. Der står nemlig meget mellem linjerne, og Juul har gjort det med vilje! Læs den!

Kommentarer