Anmeldelse
Rædslernes hus af Dean Koontz
- Log ind for at skrive kommentarer
I en grotte kaldet Rædslernes Hus overværer Susan Thorton, hvordan hendes forlovede bliver myrdet på bestialsk facon.
Inden for de fleste litteraturgenrer findes der konger og dronninger, og hvis Stephen King er gysets konge, så er Koontz kronprinsen. Hans masseproduktion er på højde med Kings, og hans succes er næsten lige så stor. Den eneste forskel er, at Kings romaner næsten alle er filmatiseret, og der er nok ikke plads til flere af den slags film på markedet.
Susan Thorton vågner i en hospitalsseng efter at have været i et biluheld. Hun har delvist hukommelsestab, og kun langsomt kommer minderne tilbage. Det eneste hun ikke kan huske noget om, er sit arbejde. Der er bare et sort hul, og så plages hun samtidig af gamle minder om sin ungdomskæreste Jerrys voldsomme død. Han blev brutalt slået ihjel af fire mænd, mens hun så på det. Det var kun med nød og næppe, at hun selv slap for deres ondskabsfulde vrede.
Men det er jo fortid, og Susan har nu fået en sød og flink læge til at hjælpe sig, hospitalet er godt, og hun er godt på vej til at blive rask. Lige indtil at hun ser en af morderne fra sin fortid gå forbi ude på gangen….
”Det var en patient i blå- og hvidstribet pyjamas, en mørkebrun kimono og brune slippers. Mrs. Barker standsede for at lade ham komme forbi. Da Susan så, hvem det var, var hun lige ved at skrige.”(side 30). ”Harch smilede til hende. For alle andre end Susan ville smilet have virket uskyldigt, ja ligefrem venligt. Men hun så had og trusler. Ernest Harch havde været ceremonimester i det broderskab, som Jerry søgte optagelse i. Ernest Harch havde myrdet Jerry. Ikke ved et uheld. Overlagt. Med koldt blod. I Rædslernes Hus.”(Side 31).
Jeg synes, at bogen er en af Dean Koontz´s bedste, og historien er meget overraskende lige til det sidste. Jeg læste den første gang som 15-årig og jeg tager den stadig med på ferie. Dean Koontz har fået oversat ca. 35 bøger til dansk.
Oversat af Alis Friis Caspersen. Cicero, 1992, 224 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
I en grotte kaldet Rædslernes Hus overværer Susan Thorton, hvordan hendes forlovede bliver myrdet på bestialsk facon.
Inden for de fleste litteraturgenrer findes der konger og dronninger, og hvis Stephen King er gysets konge, så er Koontz kronprinsen. Hans masseproduktion er på højde med Kings, og hans succes er næsten lige så stor. Den eneste forskel er, at Kings romaner næsten alle er filmatiseret, og der er nok ikke plads til flere af den slags film på markedet.
Susan Thorton vågner i en hospitalsseng efter at have været i et biluheld. Hun har delvist hukommelsestab, og kun langsomt kommer minderne tilbage. Det eneste hun ikke kan huske noget om, er sit arbejde. Der er bare et sort hul, og så plages hun samtidig af gamle minder om sin ungdomskæreste Jerrys voldsomme død. Han blev brutalt slået ihjel af fire mænd, mens hun så på det. Det var kun med nød og næppe, at hun selv slap for deres ondskabsfulde vrede.
Men det er jo fortid, og Susan har nu fået en sød og flink læge til at hjælpe sig, hospitalet er godt, og hun er godt på vej til at blive rask. Lige indtil at hun ser en af morderne fra sin fortid gå forbi ude på gangen….
”Det var en patient i blå- og hvidstribet pyjamas, en mørkebrun kimono og brune slippers. Mrs. Barker standsede for at lade ham komme forbi. Da Susan så, hvem det var, var hun lige ved at skrige.”(side 30). ”Harch smilede til hende. For alle andre end Susan ville smilet have virket uskyldigt, ja ligefrem venligt. Men hun så had og trusler. Ernest Harch havde været ceremonimester i det broderskab, som Jerry søgte optagelse i. Ernest Harch havde myrdet Jerry. Ikke ved et uheld. Overlagt. Med koldt blod. I Rædslernes Hus.”(Side 31).
Jeg synes, at bogen er en af Dean Koontz´s bedste, og historien er meget overraskende lige til det sidste. Jeg læste den første gang som 15-årig og jeg tager den stadig med på ferie. Dean Koontz har fået oversat ca. 35 bøger til dansk.
Oversat af Alis Friis Caspersen. Cicero, 1992, 224 sider.
Kommentarer