Anmeldelse
Ondskabens ritual af Jean-Christophe Grangé
- Log ind for at skrive kommentarer
Frankrigs thrillerkonge lever til fulde op til sit ry og leverer igen en uhyggelig og intelligent spændingshistorie.
Jean-Christophe Grangé har indtil nu skrevet ni meget succesfulde spændingsromaner, og fælles for dem alle er et helt utroligt opfindsomt plot, et meget malerisk og litterært sprog og nogle særdeles makabre og barske mord og forbrydere. Der er ikke ret mange andre forfattere, som skriver på samme måde, men noget af brutaliteten og det bestialske kan man finde hos norske Nesbø, svenske Keppler og tyske Craig Russell. Fælles for dem alle er et formidabelt medrivende spændingsniveau, et intenst handlingsforløb og meget ofte bøger af et betydeligt sideantal.
På en militærskole i Bretagne er en ung kadet tilsyneladende stukket af fra et hårdhændet indvielsesritual, og da han gemmer sig på en øde ø, bliver han uheldigvis ramt af et øvelsesmissil.
Den tidligere magtfulde politimand og regeringsansatte Gregoire Morvan, beder sin søn Erwan, som også er politimand, undersøge dødsfaldet nærmere. Selvom liget er sprængt til atomer, viser obduktionen af resterne, at noget helt anderledes bestialsk er foregået. Kadetten er blevet pint på det grusomste, og en funden ring på stedet peger på den gamle Morvan. Snart finder flere mord sted, og de myrdede havde alle tilknytning til Gregoire Morvan. Ovenikøbet er drabene en tro kopi af de rituelle mord, som den berygtede ”Søm-mand” begik 30 år tidligere i de daværende Zaire.
Gregoire fandt frem til den skyldige, men galningen er død nu, så hvem er det lige, der leger copycat, og hvem er ude efter at skade alle medlemmerne af familien Morvan.
Romanen starter som en ganske almindelig krimi, men på vanlig Grangé-vis udvikler historien sig hurtigt til at blive meget mere, og snart er man indfanget i den intrigante handling, hvor man hele tiden ledes i nye retninger. Der er tale om en overrumplende og vild karruseltur i ondskabens og overtroens væsen, og historien er bestemt ikke for sarte sjæle. Det nye og totalt forfriskende ved denne historie er også den familiehistorie, der fortælles sideløbende.
Familien Morvan er bestemt ikke helt almindelig med gamle Morvan som den absolutte patriark, der har masser af lig i skabet og en masse ufortalte hemmeligheder, og alle tre børn, inklusiv politimanden Erwan, er som voksne på hver sin måde stærkt traumatiserede af opvæksten i den dysfunktionelle familie.
Familien rummer mange hemmeligheder og historier, og i Frankrig er fortsættelsen allerede udkommet. Den skulle foreligge på dansk i 2018.
- Log ind for at skrive kommentarer
Frankrigs thrillerkonge lever til fulde op til sit ry og leverer igen en uhyggelig og intelligent spændingshistorie.
Jean-Christophe Grangé har indtil nu skrevet ni meget succesfulde spændingsromaner, og fælles for dem alle er et helt utroligt opfindsomt plot, et meget malerisk og litterært sprog og nogle særdeles makabre og barske mord og forbrydere. Der er ikke ret mange andre forfattere, som skriver på samme måde, men noget af brutaliteten og det bestialske kan man finde hos norske Nesbø, svenske Keppler og tyske Craig Russell. Fælles for dem alle er et formidabelt medrivende spændingsniveau, et intenst handlingsforløb og meget ofte bøger af et betydeligt sideantal.
På en militærskole i Bretagne er en ung kadet tilsyneladende stukket af fra et hårdhændet indvielsesritual, og da han gemmer sig på en øde ø, bliver han uheldigvis ramt af et øvelsesmissil.
Den tidligere magtfulde politimand og regeringsansatte Gregoire Morvan, beder sin søn Erwan, som også er politimand, undersøge dødsfaldet nærmere. Selvom liget er sprængt til atomer, viser obduktionen af resterne, at noget helt anderledes bestialsk er foregået. Kadetten er blevet pint på det grusomste, og en funden ring på stedet peger på den gamle Morvan. Snart finder flere mord sted, og de myrdede havde alle tilknytning til Gregoire Morvan. Ovenikøbet er drabene en tro kopi af de rituelle mord, som den berygtede ”Søm-mand” begik 30 år tidligere i de daværende Zaire.
Gregoire fandt frem til den skyldige, men galningen er død nu, så hvem er det lige, der leger copycat, og hvem er ude efter at skade alle medlemmerne af familien Morvan.
Romanen starter som en ganske almindelig krimi, men på vanlig Grangé-vis udvikler historien sig hurtigt til at blive meget mere, og snart er man indfanget i den intrigante handling, hvor man hele tiden ledes i nye retninger. Der er tale om en overrumplende og vild karruseltur i ondskabens og overtroens væsen, og historien er bestemt ikke for sarte sjæle. Det nye og totalt forfriskende ved denne historie er også den familiehistorie, der fortælles sideløbende.
Familien Morvan er bestemt ikke helt almindelig med gamle Morvan som den absolutte patriark, der har masser af lig i skabet og en masse ufortalte hemmeligheder, og alle tre børn, inklusiv politimanden Erwan, er som voksne på hver sin måde stærkt traumatiserede af opvæksten i den dysfunktionelle familie.
Familien rummer mange hemmeligheder og historier, og i Frankrig er fortsættelsen allerede udkommet. Den skulle foreligge på dansk i 2018.
Kommentarer