Kaiken af Jean-Christophe Grangè

Den franske thrillermester er garant for uhyggelige og intelligente spændingshistorier. Også denne gang, hvor blandingen af barsk krimi, japansk kultur og menneskelige relationer er højest effektiv.

Olivier Passan er kommissær ved kriminalpolitiet i Paris, men efter et ophold i Japan forelskede han sig totalt i landet og dets skikke. Det var også i Japan, han mødte sin smukke kone Naoko, men selvom han stadig elsker hende, er ægteskabet blevet mere og mere anstrengt, og nu vil hun skilles.

Oveni disse private problemer har Passan tillige sine problemer med en grusom seriemorder, der sprætter gravide kvinder op og brænder deres foster. Passan er overbevist om, at mekanikeren og bilforhandleren, Patrick Guillard, er skyldig, men beviserne mangler, og da et forsøg på at gribe morderen på fersk gerning mislykkes totalt, ser det endnu værre ud. Passan bliver taget af sagen, men fortsætter alligevel i det skjulte med at forsøge at finde beviser mod Guillard.

Sagen eskalerer men kompliceres yderligere af, at der begynder at ske mystiske ting omkring Pagans egen familie. Nogen trænger ind i hans hus, tapper hans sønner for blod, efterlader et grotesk lig af en abe i hans køleskab og dræber på bestialsk vis familiens hund. Er der en sammenhæng med seriemordersagen? Eller skal gåden findes i Naokos fortid i det Japan, som hun næsten aldrig snakker om og helt har vendt ryggen?

Romanen starter på sin vis som en ganske almindelig krimi, godt nok ovre i den barske og voldsomme ende af genren, men på vanlig ”Grangé-vis” udvikler historien sig hurtigt til at blive meget mere - en overrumplende og vild karruseltur i ondskabens væsen og de mere dystre sider af psykologiens randområder. Spændingen er som altid intens, og selvom handlingen er særdeles kompliceret og undervejs tager indtil flere uventede drejninger, styrer forfatteren på imponerende vis sit usædvanlige og indviklede plot.

Handlingen får i denne roman tilmed en yderligere dimension med den indgående skildring af Japan og landets helt særlige forhold til de gamle traditioner og tænkemåder. Som altid tager Grangé tager sig god tid til at skildre de forskellige scenarier, både i Paris (her er det dog lige ved at være for meget af det gode med alle de gadenavne og bydele) og i Japan. Endelig er personbeskrivelserne helt ned til de mindste biroller både indlevende og præcise.

Det kan efter min mening ikke gøres meget bedre, og denne roman og Grangés øvrige forfatterskab kan bare ikke anbefales nok.