Rejsende uden bagage af Jean-Christophe Grangé

Grangé er Frankrigs ubestridte thrillerkonge, og med denne nye pageturner om iscenesatte mord, psykiske eksperimenter, hukommelse og identitet overgår han endnu en gang sig selv.

En ung hjemløs narkoman findes myrdet på banegården i Bordeaux. Han er død af en overdosis næsten ren heroin og på hans hoved er anbragt et afhugget tyrehoved. I nærheden af gerningsstedet finder politiet en mand med tilsyneladende hukommelsestab - morderen eller vidne til forbrydelsen?

Manden overlades til psykiateren Matthias Freire, der forsker i hukommelse og identitet. Lederen af politiets efterforskning, den unge Anais Chatelet, leder samtidig efter yderligere spor til forbrydelsen, men sagen kompliceres yderligere af, at et fingeraftryk på mordstedet viser frem til en hjemløs fra Marseille. Freire og den hjemløse har samme DNA, og spørgsmålet er nu, om han i virkeligheden er morderen.

Inden Chatelet kan nå at konfrontere ham med disse oplysninger, er Freire selv draget til Marseille for at finde en forklaring på sine to identiteter. I Marseille opdager han, at der også her er sket et mystisk mord på en hjemløs – et mord, som også var iscenesat med offeret forsynet med påklistrede brændte englevinger. Begge mord kan tydeligvis forbindes med historier fra den græske mytologi, men hvad er Freires rolle i disse mystiske mord, og hvem er de mystiske mænd i en sort bil, der gentagne gange prøver at dræbe ham?

Grangé skriver lange romaner, men de er aldrig langsommelige. Spændingen er intens, og selvom handlingen er særdeles kompliceret, må man bare læse og læse. Forfatteren styrer på imponerende vis sit plot og formår ekstremt elegant at holde sammen på alle de indviklede handlingstråde og personer. Og så er det ganske imponerende, at man næsten skal hen mod slutningen, før man overhovedet får en forklaring på alle begivenhederne.

Personerne er skildret nuanceret, og især beskrivelsen af Freires søgen efter sin identitet og tvivl om, hvorvidt han i virkeligheden er den rigtige morder eller ej, fungerer i den grad. Som sidegevinst er miljøer og steder beskrevet, så man næsten kan se og lugte de omtalte byer.

Det er på alle måder en sort, dyster og ualmindelig grum historie, der oprulles, og Grangés skurke og mordere er som altid ualmindeligt blodtørstige. Men kan man abstrahere for dette, får man noget nær et mesterværk indenfor genren.