Anmeldelse
Om natten af Halfdan Rasmussen
- Log ind for at skrive kommentarer
En række udvalgte digte, der handler om nætterne. Både de trygge med masser af kærlighed, nætter som skrøbelig forælder, de tossede nætter og den allersidste evige nat.
'Om natten' består af udvalgte digte fra bogen ’Halfdans digte’. Det første digt er ’Månen sejler over himlen’, som er et helt ufattelig smukt digt. Tre vers på hver fire linjer, der handler om månens rejse over himlen om natten med poetiske spekulationer, der går på, om den mon kaster anker ved en lille stjerneø eller vugger i det blanke strålegarn, mens en sømand plukker blomster til et stjernebarn?
Det længere digt ’Noget om lykke’ starter således: "Jeg var en tyv i nat. Du lå i søvnens blide bevidstløshed med dukken og bamsen ved din side. Jeg lånte dine øjne. Du brugte dem jo ikke. Så gik jeg ud i natten og begyndte at kikke". Tænk at kunne skabe et sådant billede i hovedet på sin læser! Halfdan Rasmussen sender faren ud i natten med lånte øjne, der tilhører hans datter, så han igen har muligheden for at se verden med et barns nysgerrige øjne. Næste digt skaber også billeder af natten som noget smukt og hyggeligt: "Natten er en gammel mand. Med en stjernekappe over skuldren vandrer han ned af månens trappe".
'Om natten' er en fin lille samling af de smukkeste digte, der handler om nattens magi og magt. Og et rigtigt godt sted at starte, hvis man enten kun kender en smule til Halfdan Rasmussen eller udelukkende kender til hans vers for børn. I så fald opdager man ret hurtigt, hvor alsidig en kunstner, han var. Poesien og skønheden flyder ud over siderne, og jeg fik lyst til at indramme hvert enkelt digt og hænge det op på væggen.
Serien ’Kolibri’ er en perfekte gave, for selvom bøgerne er små, rummer indholdet stor værdi og tilbyder en skøn indføring i vigtige danske forfatterskaber.

Kommentarer