Økser over England

Martin Jensen giver en oplysende og underholdende indsigt i et kapitel af den dansk-engelske historie, hvis man ønsker en mere sanddru fortælling end streamingstjenesternes.

Jeg har med fornøjelse læst Martin Jensen samtidsromaner og historiske romaner med forkærlighed for hans to historiske krimi-serier, hvoraf den sidste udspiller sig i Kong Knuds England. Samme periode beskæftiger han sig med her i ’Økser over England’, der er fortæller om Danmarks og Englands fælles historie mellem 865 til 1066.

I sit forord understreger Martin Jensen, at her er tale om en populærhistorisk bog. Det vil sige, at der ikke bruges noter, men bagerst er indsat en imponerende litteraturliste samt et særligt afsnit om den anvendte litteratur. Derudover er der for læsevenlighedens skyld brugt de gængse udgaver af person- og stednavne. Ind i mellem kapitlerne er indsat stamtræer, oversigtskort, billeder m.m. Ligesom de primære historiske kilder, som f.eks. ’Saxo Grammaticus’ og ’Adam af Bremen’, gennemgås med blik for deres troværdighed.

Vi starter i den sidste del af 800-tallet, hvor kong Alfred af Wessex, senere kendt som Den Store, kæmpede for at samle hele England under sig og smide vikingerne ud. Han lykkedes ikke med det hele, men han skabte en samfundsstruktur med handelsaftaler, forpligtelser mellem stormænd, kongen og kirken m.m. og lagde grunden: ”… til det rige og magtfulde England, der brød sammen godt hundrede år senere under presset fra en ny generation vikingekonger.”

Herefter introduceres vi for Jellingdynastiet. Hvor det engelske kongehus kan regne deres slægt tilbage til Edward Bekenderen, der dør i 1066, stammer det danske kongehus fra Gorm den Gamle. Det ved de fleste af os nok, men Martin Jensen fremsætter en teori om, at jellingekongernes dynasti har sin oprindelse i England. Den teori understøttes bl.a. af nogle arkæologiske fund, men er muligvis mest teoretisk. Alligevel synes jeg, at det lyder rigtig spændende, og så giver det mig en forklaring på, hvorfor kong Knud overhovedet i første omgang mente at have ret til England.

Bogen er opdelt i 26 overordnede kapitler. Nogle handler hovedsageligt om de historiske begivenheder, og andre undersøger slægterne. Kapitel 6 går f.eks. i dybden på slaget ved Maldon i 991 med udgangspunkt i et langdigt der beretter om begivenhederne. Her viser Jensen, hvor meget man kan læse og lære om saksernes selvforståelse ud fra digtet, snarere end at læse det som en historisk korrekt beskrivelse af slaget.

Noget af det, jeg især holder af i Jensens historiske romaner, er den omhyggelige research og den lethed hvormed datidens mennesker og samfund lever på siderne. Alt fra mad over våben til mennesker beskrives troværdigt, og så har forfatteren tillige en særlig evne til at få fortidens komplicerede politiske forhold til at fremstå spændende. Det har han heldigvis overført til ’Økser over England’, der også skal roses for sit flotte design. Det er en sand fornøjelse at få en bog i hænderne, hvor der i den grad er kælet for alle detaljer.

’Økser over England’ er ikke nødvendigvis helt let læsning. Selvom Martin Jensen gør, hvad han kan, er det alligevel ind i mellem svært ved at hitte rede i de mange navne. Det samme navn går igen gennem en slægt (som hos de senere danske konger Frederik og Christian), og så er der de saksiske navne som Ælfhere, Æthelred og Ælfheah, eller Ælfgifu som både Knuds første og anden dronning (Emma) hed.

Til gengæld er udbyttet stort, når man holder fast. Det er fascinerende at læse om de voldsomme slag, manipulerende mænd (og kvinder) og de evige magtkampe. Dengang skulle "en kniv i ryggen" forstås mere bogstaveligt end i dag.