Anmeldelse
Min Michael af Amos Oz
- Log ind for at skrive kommentarer
En fortælling om kærlighed, mørke og kulde.
Jerusalem - vi ser det for os: hed og støvet som det land, Selma Lagerlöfs svenske bønder mødte, da de søgte det hellige land.
Sådan er klimaet ikke, da Hannah Greenbaum møder Michael Gonen ”en regnvejrsdag i Jerusalem i Terra Santa-bygningen på trappen mellem anden og tredje sal”. Hun glider, og en hånd griber hendes albue, Michael’s hånd. Han studerer geologi, hun går til forelæsninger i hebræisk litteratur. Det er efterår 1950, staten Israel er et par år gammel, og efter en kold og våd vinter gifter de sig på trods af Michaels faster Zenias advarsler: Jeg var forlovet i seks år, efter at en ægteskabsmægler nøje havde undersøgt begge vore familier. Man gifter sig ikke bare med én, man tilfældigt møder på gaden.
Ægteskabet og kærligheden lever ikke op til Hannahs drømme, og hun fortsætter med at drømme - ikke bare om natten. Hendes drømme handler om geologi og hverdag, men de handler især om længsler, følelser, passioner, de handler om hendes barndoms legekammerater, tvillingerne Halil og Aziz, araberdrengene, som hun herskede over og hundsede med, og som nu vender tilbage i hendes drømme med begær, maskingeværer og håndgranater. Alt det, som Michael ikke kan levere med sin flegma og stabilitet.
”Min Michael” kunne have haft titlen på forfatterens erindringsroman ”En fortælling om kærlighed og mørke” som undertitel. Uendeligt smukt beskrives Hannahs uindfriede kærlighedsdrømme og det mørke, der gradvis opsluger hende. Hvor Michael og det nye Jerusalem, der skyder op, repræsenterer det nye, det rationelle og videnskabelige, repræsenterer Hannah og hendes drømme og hendes ubevidste ønske om at blive i det gamle, slidte ortodokse kvarter det underbevidste og foruroligende.
Romanen er fra 1967 og blev forfatterens gennembrudsroman. Først nu er den blevet oversat til dansk, meget smukt og gudskelov direkte fra hebræisk, og ikke ad omvejen engelsk, som det ofte er tilfældet med litteratur fra for os fjerne sprogområder.
Oversat af Hanne Friis. Gyldendal, 2007. 267 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fortælling om kærlighed, mørke og kulde.
Jerusalem - vi ser det for os: hed og støvet som det land, Selma Lagerlöfs svenske bønder mødte, da de søgte det hellige land.
Sådan er klimaet ikke, da Hannah Greenbaum møder Michael Gonen ”en regnvejrsdag i Jerusalem i Terra Santa-bygningen på trappen mellem anden og tredje sal”. Hun glider, og en hånd griber hendes albue, Michael’s hånd. Han studerer geologi, hun går til forelæsninger i hebræisk litteratur. Det er efterår 1950, staten Israel er et par år gammel, og efter en kold og våd vinter gifter de sig på trods af Michaels faster Zenias advarsler: Jeg var forlovet i seks år, efter at en ægteskabsmægler nøje havde undersøgt begge vore familier. Man gifter sig ikke bare med én, man tilfældigt møder på gaden.
Ægteskabet og kærligheden lever ikke op til Hannahs drømme, og hun fortsætter med at drømme - ikke bare om natten. Hendes drømme handler om geologi og hverdag, men de handler især om længsler, følelser, passioner, de handler om hendes barndoms legekammerater, tvillingerne Halil og Aziz, araberdrengene, som hun herskede over og hundsede med, og som nu vender tilbage i hendes drømme med begær, maskingeværer og håndgranater. Alt det, som Michael ikke kan levere med sin flegma og stabilitet.
”Min Michael” kunne have haft titlen på forfatterens erindringsroman ”En fortælling om kærlighed og mørke” som undertitel. Uendeligt smukt beskrives Hannahs uindfriede kærlighedsdrømme og det mørke, der gradvis opsluger hende. Hvor Michael og det nye Jerusalem, der skyder op, repræsenterer det nye, det rationelle og videnskabelige, repræsenterer Hannah og hendes drømme og hendes ubevidste ønske om at blive i det gamle, slidte ortodokse kvarter det underbevidste og foruroligende.
Romanen er fra 1967 og blev forfatterens gennembrudsroman. Først nu er den blevet oversat til dansk, meget smukt og gudskelov direkte fra hebræisk, og ikke ad omvejen engelsk, som det ofte er tilfældet med litteratur fra for os fjerne sprogområder.
Oversat af Hanne Friis. Gyldendal, 2007. 267 sider.
Kommentarer