Anmeldelse
Mellem venner af Amos Oz
- Log ind for at skrive kommentarer
Amos Oz skildrer livet i en kibbutz i 1957 gennem en række gribende skæbner. Det er mesterligt gjort.
I otte fortællinger giver Mellem venner et sjældent klart indblik i livet i en israelsk kibbutz i ti år efter dannelsen af staten Israel og oprettelsen af de første kibbutzer. Hver fortælling er en selvstændig historie om en skæbne, som går lige til hjertet. Fokus er på forholdet mellem individet og kollektivet, og med antydningens kunst fortælles om den grundlæggende israelske identitet og landets konflikt med omverdenen. Samtidig kan bogen læses som generelle fortællinger om menneskelige relationer, drømme, realiteter og kompromiser.
Kibbutzen var oprindelig et lukket, selvforsynende samfund, der byggede på en marxistisk drøm om ligestilling og fællesskab i alt. Bogens kibbutz er beboet af mange forskellige mennesker; børn, unge, gamle, enlige og ægtepar. Pionererne er ved at være væk, og der begynder at komme diskussioner om de mange strikse regler. Hvorfor står klart for én, når man læser om den lille femårige dreng, der bliver drillet, fordi han tisser i sengen om natten. Drengen ønsker bare at sove hos sine forældre i stedet for i Børnehuset. Men tilhører børnene fællesskabet eller forældrene? Hvem skal have en uddannelse? Og i hvad? Står kibbutzens behov over den enkeltes ønsker? Det bliver også tydeligt, hvordan fri kærlighed ødelægger samhørigheden i ægteskabet. Der er ingen snak om personlige forhold indbyrdes i kibbutzen, men gennem personerne fortæller Amos Oz om indestængt længsel, en ufattelig ensomhed og ulykkelige familiekonstellationer. Til gengæld er der masser af sladder, jalousi og mobning.
Kibbutzen har også mange fordele, og for nogle af personerne er det klart den eneste måde at overleve på, selv om vi ikke hører om deres liv før kibbutzen. Amos Oz valgte selv at flytte i kibbutz som 15-årig, for, som han har sagt, ”at tillade realiseringen af sine utopiske drømme”, og han levede i kibbutz i 32 år frem til 1986. Om det og meget mere af sin egen historie fortæller Amos Oz i romanen En fortælling om kærlighed og mørke.
Mellem venner har samme konstruktion som Amos Oz’ forrige bog Scener fra en landsby, men er skrevet i en mere nøgtern realisme og uden den gådefulde absurditet og humor, som findes i den forrige. Sproget er stadig kort og præcist, ind i mellem detaljeret og andre gange bare antydet. Det fungerer fremragende og gør et stort indtryk. Teksten er hurtigt læst, men der er så meget at snakke om, at jeg vil opfordre til at dele oplevelsen med andre.
Originally published by Birgit Sloth, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Amos Oz skildrer livet i en kibbutz i 1957 gennem en række gribende skæbner. Det er mesterligt gjort.
I otte fortællinger giver Mellem venner et sjældent klart indblik i livet i en israelsk kibbutz i ti år efter dannelsen af staten Israel og oprettelsen af de første kibbutzer. Hver fortælling er en selvstændig historie om en skæbne, som går lige til hjertet. Fokus er på forholdet mellem individet og kollektivet, og med antydningens kunst fortælles om den grundlæggende israelske identitet og landets konflikt med omverdenen. Samtidig kan bogen læses som generelle fortællinger om menneskelige relationer, drømme, realiteter og kompromiser.
Kibbutzen var oprindelig et lukket, selvforsynende samfund, der byggede på en marxistisk drøm om ligestilling og fællesskab i alt. Bogens kibbutz er beboet af mange forskellige mennesker; børn, unge, gamle, enlige og ægtepar. Pionererne er ved at være væk, og der begynder at komme diskussioner om de mange strikse regler. Hvorfor står klart for én, når man læser om den lille femårige dreng, der bliver drillet, fordi han tisser i sengen om natten. Drengen ønsker bare at sove hos sine forældre i stedet for i Børnehuset. Men tilhører børnene fællesskabet eller forældrene? Hvem skal have en uddannelse? Og i hvad? Står kibbutzens behov over den enkeltes ønsker? Det bliver også tydeligt, hvordan fri kærlighed ødelægger samhørigheden i ægteskabet. Der er ingen snak om personlige forhold indbyrdes i kibbutzen, men gennem personerne fortæller Amos Oz om indestængt længsel, en ufattelig ensomhed og ulykkelige familiekonstellationer. Til gengæld er der masser af sladder, jalousi og mobning.
Kibbutzen har også mange fordele, og for nogle af personerne er det klart den eneste måde at overleve på, selv om vi ikke hører om deres liv før kibbutzen. Amos Oz valgte selv at flytte i kibbutz som 15-årig, for, som han har sagt, ”at tillade realiseringen af sine utopiske drømme”, og han levede i kibbutz i 32 år frem til 1986. Om det og meget mere af sin egen historie fortæller Amos Oz i romanen En fortælling om kærlighed og mørke.
Mellem venner har samme konstruktion som Amos Oz’ forrige bog Scener fra en landsby, men er skrevet i en mere nøgtern realisme og uden den gådefulde absurditet og humor, som findes i den forrige. Sproget er stadig kort og præcist, ind i mellem detaljeret og andre gange bare antydet. Det fungerer fremragende og gør et stort indtryk. Teksten er hurtigt læst, men der er så meget at snakke om, at jeg vil opfordre til at dele oplevelsen med andre.
Originally published by Birgit Sloth, Litteratursiden.
Kommentarer