Anmeldelse
En fortælling om kærlighed og mørke af Amos Oz
- Log ind for at skrive kommentarer
På alle måder en stor erindringsroman om en jødisk families historie. En historie fuld af kærlighed, håb og bristede forventninger og med moderens tragiske selvmord som bogens glødende smertetråd.
Amos Oz, f. 1937, fortæller sin egen og sin families jødiske livshistorier fra faderens og moderens Østeuropa til deres udvandring til Palæstina i 30’erne på flugt fra forfølgelser, med håbet om et nyt og bedre liv.
Fanja og Arie, Amos’ forældre, er højtuddannede og begavede mennesker, der aldrig finder et fast ståsted i det nye land, som er oversvømmet af andre universitetsuddannede, flygtede europæere som dem selv.
Lille Amos – enebarnet – vokser op midt i faderens umådelige bogsamling og overlærde verden og med moderens smukke og livskraftige fortælletalent, hvor melankolien ligger lige under overfladen. Et tænksomt og begavet barn, der sanser og oplever, også de uforløste og usagte spændinger, som barndomshjemmet er fuldt af. Amos er et barn, som forældrene venter sig alt af.
Med Amos Oz’ blændende fortællekunst kommer vi med den lille dreng på besøg hos sprænglærde familiemedlemmer i Jerusalem, hos den bakterieforskrækkede bedstemor, hvor alt er antiseptisk, hjem til den kolde kælderlejlighed, hvor moderen fortæller intense og smertefulde historier fra sin barndom og ungdom i det gamle Østeuropa.
Moderens selvmord er en glødende smerte, der går som en tråd gennem hele romanen, og som Oz hele tiden kredser om – det mørke, der udsletter kærligheden for den 12-årige Amos. Det er dybt bevægende læsning, som er umulig at ryste af sig.
Ud over at være en fantastisk og gribende familiehistorie er ”En fortælling om kærlighed og mørke” en roman om de vanskelige år frem til staten Israels oprettelse i 1948. Som læser får man mange brikker til forståelsen af en af verdens store, uløste konflikter.
Romanen har steder, hvor min viden om israelske intellektuelle og historiske detaljer kom til kort, men bortset fra disse udfordringer har det været en af de mest storslåede læseoplevelser, jeg har haft i mange år – med sus fra de store nobelpristagere.
Amos Oz er i dag en af Israels mest kendte forfattere med mange romaner og debatbøger bag sig. En mand, der lyttes til, når han ytrer sig om de komplicerede problemer i Israel. Han underviser i litteratur ved Ben-Gurion Universitetet og var blandt stifterne af den israelske fredsbevægelse Peace Now.
Oversat af Hanne Friis. Gyldendal, 2005. 631 sider. Kr 375,-
- Log ind for at skrive kommentarer
På alle måder en stor erindringsroman om en jødisk families historie. En historie fuld af kærlighed, håb og bristede forventninger og med moderens tragiske selvmord som bogens glødende smertetråd.
Amos Oz, f. 1937, fortæller sin egen og sin families jødiske livshistorier fra faderens og moderens Østeuropa til deres udvandring til Palæstina i 30’erne på flugt fra forfølgelser, med håbet om et nyt og bedre liv.
Fanja og Arie, Amos’ forældre, er højtuddannede og begavede mennesker, der aldrig finder et fast ståsted i det nye land, som er oversvømmet af andre universitetsuddannede, flygtede europæere som dem selv.
Lille Amos – enebarnet – vokser op midt i faderens umådelige bogsamling og overlærde verden og med moderens smukke og livskraftige fortælletalent, hvor melankolien ligger lige under overfladen. Et tænksomt og begavet barn, der sanser og oplever, også de uforløste og usagte spændinger, som barndomshjemmet er fuldt af. Amos er et barn, som forældrene venter sig alt af.
Med Amos Oz’ blændende fortællekunst kommer vi med den lille dreng på besøg hos sprænglærde familiemedlemmer i Jerusalem, hos den bakterieforskrækkede bedstemor, hvor alt er antiseptisk, hjem til den kolde kælderlejlighed, hvor moderen fortæller intense og smertefulde historier fra sin barndom og ungdom i det gamle Østeuropa.
Moderens selvmord er en glødende smerte, der går som en tråd gennem hele romanen, og som Oz hele tiden kredser om – det mørke, der udsletter kærligheden for den 12-årige Amos. Det er dybt bevægende læsning, som er umulig at ryste af sig.
Ud over at være en fantastisk og gribende familiehistorie er ”En fortælling om kærlighed og mørke” en roman om de vanskelige år frem til staten Israels oprettelse i 1948. Som læser får man mange brikker til forståelsen af en af verdens store, uløste konflikter.
Romanen har steder, hvor min viden om israelske intellektuelle og historiske detaljer kom til kort, men bortset fra disse udfordringer har det været en af de mest storslåede læseoplevelser, jeg har haft i mange år – med sus fra de store nobelpristagere.
Amos Oz er i dag en af Israels mest kendte forfattere med mange romaner og debatbøger bag sig. En mand, der lyttes til, når han ytrer sig om de komplicerede problemer i Israel. Han underviser i litteratur ved Ben-Gurion Universitetet og var blandt stifterne af den israelske fredsbevægelse Peace Now.
Oversat af Hanne Friis. Gyldendal, 2005. 631 sider. Kr 375,-
Kommentarer