Legetøjsliv af Juliane Preisler

Sidst var det en posedame. Denne gang har Juliane Preisler skrevet om en prostitueret pillemisbruger, der helst ingenting vil huske. Intens, trist og yderst velskrevet samtidsroman.

Jeg synes, jeg er inde i en periode, hvor jeg læser forfærdeligt triste bøger om, hvad vi mennesker kan gøre ved hinanden i kærlighedens navn. Dette er en af de bedre!!

Hovedperson og fortæller i "Legetøjsliv", Lone/Betty/Sandra, bor i en lille lejlighed på Mynstersvej i København. Hun bor alene, og på alle tider af døgnet banker mænd på hendes dør. Hendes speciale er noget med poser over hovedet og svævende hænder.

Lone spiser lidt for mange små blå eller gule piller. De gør, at hun ikke kan huske, hvad hun laver, eller hvor hun lægger sig til at sove. Og sådan kan hun egentlig bedst lide livet; omtåget og uden erindring om gårsdagens udskejelser.

Men virkeligheden trænger sig på. Først i form af problemer hos nabofamilien. Dernæst i form af en høj, mandhaftig kvinde med lyst svingende hår og røde negle. Kvinden forfølger Lone og påstår, at hun passer på Lone. Men er det nu lige det, hun gør…?

Så omkommer en af Lones faste bartendere på mystisk vis. Så sidder der pludselig en død mand med en pose over hovedet i Lones stue, og hver gang er der noget lyst svingende hår involveret.

Lone flygter til Jylland til sin søster, der lever et tilsyneladende "normalt" liv med mand og tre børn. Det yngste barn, en dreng kaster sin kærlighed på Lone, og den kærlighed får Lone til at spise knapt så mange små piller og ligefrem prøve at huske episoder fra sit liv. For der er jo selvfølgelig en grund til, at Lone helst vil glemme.

Det kan godt være, historien om pillemisbrugende prostitueret er fortalt før, men aldrig på denne måde. Juliane Preislers sprog er helt unikt og fuldstændig tilpasset romanen og romanens fortæller.
Tonen er intens, nogle gange nærmest manisk, og man drages som læser ind i Lones forkrøblede univers.

Bogen er umulig at lægge fra sig, og man håber til sidste side, at Lones formørkede sind vil åbne sig, og hun vil turde huske, elske, leve igen.