Lavendelhaven af Lucinda Riley

Sæt dig godt tilrette på dit yndlingslæsested og bliv underholdt af denne romantiske historie.

”Siden du rejste, Emilie, har jeg overvejet, om jeg skulle tage resten af historien med mig i graven. Men …..hvordan skal man forstå nutiden, hvis man ikke kender fortiden?”

Lucinda Riley har slået sit navn fast som en habil forfatter til underholdende kærlighedsromaner, først med Orkideens hemmelighed, derefter  Pigen på klippen og nu foreligger så denne tredje roman af hende på dansk.

Emilie de la Martinière har en aristokratisk baggrund med familieslot i Sydfrankrig og en mor, som var meget populær i selskabslivet i Paris. Men Emilie har altid forsøgt at distancere sig fra sin familie. Faderen holdt hun meget af, men han døde, da hun var fjorten år, og hun har haft et meget anstrengt forhold til sin mor. Da moderen dør, står Emilie pludselig med et slot, som hun skal tage stilling til, om hun vil sælge eller føre videre. Økonomien er ikke noget problem, da moderens lejlighed i Paris indbringer så mange penge, at der er råd til at sætte slottet i stand, men er det det, hun vil?

Ud af det blå dukker Sebastian op. Han er engelsk kunsthandler, og det varer ikke længe, så oplever Emilie for første gang i sit liv at være forelsket, og hun får stor hjælp af Sebastian med restaureringen af slottet. De bliver hurtigt gift, og Emilie flytter med Sebastian til Nordengland, men hun fortsætter med at have tætte forbindelser til slottet i Sydfrankrig. På slottet er der en meget stor og værdifuld bogsamling, og en dag finder Emilie en notesbog  med digte, som er skrevet af faderens søster, Sophie. Faderen har aldrig villet tale om Sophie, men Emilie vil gerne kende sin familie og de eventuelle hemmeligheder, så hun er glad, da det  lykkes hende at overtale slottets vinbonde til at fortælle om fortiden.

Engelske Constance bliver i 1943 uddannet til en specialmission i Frankrig. Noget går galt, og hun bliver nødt til at skjule sig på familien de la Martinières slot – og så vil jeg absolut ikke røbe mere, bortset fra at det nok ikke var helt tilfældigt, at Sebastian var i Sydfrankrig og lige rendte ind i Emilie.

Jeg skulle lige igennem de første halvtreds sider, inden jeg blev grebet af historien. Men så fandt jeg især beskrivelsen af livet i det besatte Frankrig vældig interessant og tilværelsen som flygtning meget levende beskrevet. Og så ser jeg stort på, at den lykkelige slutning slet ikke var særlig overraskende og at bogen – især i nutidsafsnittene - var fyldt med lidt vel mange klicheer.

Men alt i alt god og uforpligtende underholdning, og det skal der da også være plads til.