Anmeldelse
Kold dag i helvede af Anne B. Ragde
- Log ind for at skrive kommentarer
Fifty shades of Grey i den norske vildmark. Bogen emmer af sæd, blod og snavs, men bliver aldrig rigtig spændende.
I den norske vildmark har en kvinde slået sig ned hos en mand. Han lever isoleret på sin gård med sine polarhunde, som han avler på og træner til løb. Hun underkaster sig manden, der er den tavse, dominerende type, men samtidig ønsker hun sig noget andet og noget mere. Da naboen Toivo kommer på besøg, forestiller hun sig, at der måske kunne ske en forandring i hendes liv.
Bogens handling foregår over en kort periode sidst på efteråret, hvor kvinden, der kun omtales som hun, er flyttet ind hos manden, der heller ikke har noget navn. Vi får ikke at vide, hvor hun har mødt ham – eller hvorfor, hun har valgt at flytte ind hos ham. Hans hjem er ikke bare snavset, men møgbeskidt, og hun går hele dagen rundt i kedeldragt og træsko, mens alting for ham drejer sig om hans hunde. Hun er på samme tid frastødt og stærkt tiltrukket af ham, og hun spilder ikke en anledning til at lægge op til erotik, når en lejlighed byder sig. Han dominerer hende, men virker nærmest ligeglad med hende, og han synes langt mere tiltrukket af og knyttet til sine hunde. Hverdagen bliver således til en ubalance mellem hans magt og hendes begær. Ud over nogle ture til butikken og banken ser de ikke andre mennesker, men en dag kommer naboen Toivo for at købe hvalpe, og aftenen ender i en trekant.
Manden bekrives som en helt igennem usympatisk person, mens naboen Toivo, den eneste der har et navn, har mere menneskelig varme. Toivo er til gengæld bange og underkaster sig manden, fuldstændig ligesom hundene. Man kommer aldrig til at forstå, hvorfor kvinden vælger at slå sig ned hos manden. Måske flygter hun fra noget elle nogen, eller måske er hun bare en eventyrer, der lader sig styre af sit begær?
Anne B. Ragde beskriver et ”Fifty shades of Grey univers” i polarnatten, og det er jo egentlig lidt morsomt, da ’Kold dag i Helvede’ er skrevet allerede i 1994, mens hele den erotiske bølge for alvor startede i 2010-erne. Jeg har svært ved at forholde mig til bogen og til den kvindelige hovedperson. Jeg har svært ved at acceptere hendes underkastelse og svært ved at forstå, at hun bliver tiltrukket af det rå og det snavsede. Kort sagt: Jeg kan ikke identificere mig med hovedpersonen.
Jeg har været meget begejstret for Anne B. Ragdes bøger – ikke mindst trilogien om familien Neshov og ’Arseniktårnet’, men ’Kold dag i Helvede’ skuffer mig. Hele bogen emmer af sæd, blod og snavs, men jeg synes aldrig, den bliver spændende, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor den lanceres som en spændingsroman. Jeg ventede hele bogen på, at der skulle ske noget virkelig dramatisk, mens jeg kedede mig. Jeg vil dog fortsat glæde mig til nye bøger fra forfatterens hånd, for skrive – ja, det kan hun!
Oprindeligt skrevet af Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fifty shades of Grey i den norske vildmark. Bogen emmer af sæd, blod og snavs, men bliver aldrig rigtig spændende.
I den norske vildmark har en kvinde slået sig ned hos en mand. Han lever isoleret på sin gård med sine polarhunde, som han avler på og træner til løb. Hun underkaster sig manden, der er den tavse, dominerende type, men samtidig ønsker hun sig noget andet og noget mere. Da naboen Toivo kommer på besøg, forestiller hun sig, at der måske kunne ske en forandring i hendes liv.
Bogens handling foregår over en kort periode sidst på efteråret, hvor kvinden, der kun omtales som hun, er flyttet ind hos manden, der heller ikke har noget navn. Vi får ikke at vide, hvor hun har mødt ham – eller hvorfor, hun har valgt at flytte ind hos ham. Hans hjem er ikke bare snavset, men møgbeskidt, og hun går hele dagen rundt i kedeldragt og træsko, mens alting for ham drejer sig om hans hunde. Hun er på samme tid frastødt og stærkt tiltrukket af ham, og hun spilder ikke en anledning til at lægge op til erotik, når en lejlighed byder sig. Han dominerer hende, men virker nærmest ligeglad med hende, og han synes langt mere tiltrukket af og knyttet til sine hunde. Hverdagen bliver således til en ubalance mellem hans magt og hendes begær. Ud over nogle ture til butikken og banken ser de ikke andre mennesker, men en dag kommer naboen Toivo for at købe hvalpe, og aftenen ender i en trekant.
Manden bekrives som en helt igennem usympatisk person, mens naboen Toivo, den eneste der har et navn, har mere menneskelig varme. Toivo er til gengæld bange og underkaster sig manden, fuldstændig ligesom hundene. Man kommer aldrig til at forstå, hvorfor kvinden vælger at slå sig ned hos manden. Måske flygter hun fra noget elle nogen, eller måske er hun bare en eventyrer, der lader sig styre af sit begær?
Anne B. Ragde beskriver et ”Fifty shades of Grey univers” i polarnatten, og det er jo egentlig lidt morsomt, da ’Kold dag i Helvede’ er skrevet allerede i 1994, mens hele den erotiske bølge for alvor startede i 2010-erne. Jeg har svært ved at forholde mig til bogen og til den kvindelige hovedperson. Jeg har svært ved at acceptere hendes underkastelse og svært ved at forstå, at hun bliver tiltrukket af det rå og det snavsede. Kort sagt: Jeg kan ikke identificere mig med hovedpersonen.
Jeg har været meget begejstret for Anne B. Ragdes bøger – ikke mindst trilogien om familien Neshov og ’Arseniktårnet’, men ’Kold dag i Helvede’ skuffer mig. Hele bogen emmer af sæd, blod og snavs, men jeg synes aldrig, den bliver spændende, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor den lanceres som en spændingsroman. Jeg ventede hele bogen på, at der skulle ske noget virkelig dramatisk, mens jeg kedede mig. Jeg vil dog fortsat glæde mig til nye bøger fra forfatterens hånd, for skrive – ja, det kan hun!
Oprindeligt skrevet af Anne Klara Bæhr, Litteratursiden.
Kommentarer