Arseniktårnet af Anne B. Ragde

Smæk for skillingen, men også en opvisning i sjælens ubodelige ensomhed.

Familiekrønike centreret om den tidligere revystjerne Malies død i København og de følelser, det udløser blandt familien både i Norge og Danmark. Skeletterne vælter ud af skabet, de gode græder, og de onde ler.

Barnebarnet Therese, som nu selv er mor i Norge undrer sig, da hendes mor Ruby og hendes onkel Ib jubler, da mormor Malie dør, mens Therese mindes sin kærlighed til mormoren. Alle tre rejser ned til Danmark for at ordne begravelsen, en rejse tilbage i følelser og tid for de involverede.

Det er tre kvinders historie i det tyvende århundrede filtreret gennem historiske fakta og følelser. Fra unge, håbefulde kvinder til ofre for kvindeundertrykkelse i begyndelsen af århundredet, fra fascination til afsky for nazismen, fra fosterfordrivelse til pinefulde fødsler, ja der mangler bestemt ikke saftige historier. Disse historier er mere refererende og registrerende end følelsesfulde.

Følelserne kommer først frem under de enkelte personers afsnit i bogen. Her forstår man hvorfor og især hvordan de enkelte skæbner er blevet formet på godt og især ondt.

Hvorfor er Malies blide mand Mogens så betaget af sin kone, når hans virkelige kærlighed er blåmaling af musselmalet porcelæn? Det er ganske interessant at høre historien om præstesønnen med den store moderbinding og mønsterbryderen, som aldrig opnåede den kreative succes, han higede efter.

Og Malie selv, misbrugt datter af en krovært med sortbørshandel som speciale, hvorfor endte hun som en afdanket varietéstjerne, når hun magtede at bryde op, møde kærligheden og hendes ungdomsår var rimelig håbefulde?

Anne B. Ragdes roman er skrevet før den populære Berlinerpoppel-trilogi, som er oversat til dansk. Ifølge mine norske kilder synes man deroppe at 'Arseniktårnet' er bedre end Berlinerpoppel-trilogien.

Der er smæk for skillingerne begge steder, men set fra et dansk synspunkt er 'Arseniktårnet' et stykke folkelig danmarkshistorie, sammenlignelig med Jane Åmunds Klinkevals-trilogi.

Omslagsillustrationen med ryggen af en smuk kvindeprofil på gulnet papir med både blåmalede blomster og teksten fra 'Den blå engel' med Lili Marlene dækker romanens indhold fint.