Anmeldelse
Berlinerpoplerne af Anne B. Ragde
De tre brødre Neshov mødes ved moderens sygeleje - et møde, som får afgørende betydning for dem alle. Flot fortalt og meget rørende norsk bestseller endelig på dansk.
Berlinerpoplerne er første del i en serie af to, der har opnået bestsellerstatus i Norge, og det forstår jeg godt.
Berlinerpoplerne er en velfortalt og rørende roman om en familie, der virkelig har mange lig i lasten. Anne B. Ragde skildrer familien med humor og et kærligt blik, således at jeg kom til at holde af dem alle sammen, på trods af deres forskellige særheder.
Familiemedlemmerne lever på det nærmeste i hver sin verden, og selvom de ikke vil det, bringer moderens død dem sammen, og mange sandheder kommer for dagen.
På slægtsgården i nærheden af Trondhjem bor den ældste bror Tor sammen med sin mor og far. Moderen bestemmer, mens faderen er underkuet og har ingenting at skulle have sagt. Tor avler grise, og det har han nogenlunde succes med, men ellers er alt omkring ham præget af forfald. Han har en datter, Torunn, som han ikke har set meget til.
Den mellemste bror, Margido, er bedemand, han er også ungkarl. Han er dygtig til sit arbejde, men i bund og grund en ensom mand, som har nok at gøre med at holde enkerne fra døren.
Den yngste bror, Erlend, bor i København, hvor han har skabt sig en karriere som dekoratør. Han rejste som helt ung, fordi livet som bøsse blev ham for uudholdeligt i Norge. Han lever en bohemeagtig tilværelse sammen med Krumme.
Tors datter, Torunn, er også alene. Hun er lige blevet svigtet af sin kæreste. Så alt i alt er der tale om en familie, som det ikke er lykkedes for. På en eller anden måde er de alle i krise.
Efter moderens død bryder Tor sammen, og Torunn og Erlend beslutter sig for at blive på slægtsgården nogle dage, og der starter i bogstaveligste forstand en hovedrengøring, hvor der bliver luftet ud og ryddet op, også i familiens hemmeligheder.
Anne B. Ragde er en god fortæller, hendes skildring af den forfaldne gård fik mig til at tænke på Anne Marie Løns "Prinsesserne". Som læser kan man lugte og smage forfaldet, men der er også en vis værdighed over det hele.
Jeg håber, at forlaget Rosinante snart kommer med anden del.
De tre brødre Neshov mødes ved moderens sygeleje - et møde, som får afgørende betydning for dem alle. Flot fortalt og meget rørende norsk bestseller endelig på dansk.
Berlinerpoplerne er første del i en serie af to, der har opnået bestsellerstatus i Norge, og det forstår jeg godt.
Berlinerpoplerne er en velfortalt og rørende roman om en familie, der virkelig har mange lig i lasten. Anne B. Ragde skildrer familien med humor og et kærligt blik, således at jeg kom til at holde af dem alle sammen, på trods af deres forskellige særheder.
Familiemedlemmerne lever på det nærmeste i hver sin verden, og selvom de ikke vil det, bringer moderens død dem sammen, og mange sandheder kommer for dagen.
På slægtsgården i nærheden af Trondhjem bor den ældste bror Tor sammen med sin mor og far. Moderen bestemmer, mens faderen er underkuet og har ingenting at skulle have sagt. Tor avler grise, og det har han nogenlunde succes med, men ellers er alt omkring ham præget af forfald. Han har en datter, Torunn, som han ikke har set meget til.
Den mellemste bror, Margido, er bedemand, han er også ungkarl. Han er dygtig til sit arbejde, men i bund og grund en ensom mand, som har nok at gøre med at holde enkerne fra døren.
Den yngste bror, Erlend, bor i København, hvor han har skabt sig en karriere som dekoratør. Han rejste som helt ung, fordi livet som bøsse blev ham for uudholdeligt i Norge. Han lever en bohemeagtig tilværelse sammen med Krumme.
Tors datter, Torunn, er også alene. Hun er lige blevet svigtet af sin kæreste. Så alt i alt er der tale om en familie, som det ikke er lykkedes for. På en eller anden måde er de alle i krise.
Efter moderens død bryder Tor sammen, og Torunn og Erlend beslutter sig for at blive på slægtsgården nogle dage, og der starter i bogstaveligste forstand en hovedrengøring, hvor der bliver luftet ud og ryddet op, også i familiens hemmeligheder.
Anne B. Ragde er en god fortæller, hendes skildring af den forfaldne gård fik mig til at tænke på Anne Marie Løns "Prinsesserne". Som læser kan man lugte og smage forfaldet, men der er også en vis værdighed over det hele.
Jeg håber, at forlaget Rosinante snart kommer med anden del.
Kommentarer