Kærlighed og Så sandt som jeg er virkelig. To romaner af Hanne Ørstavik

To yderst velskrevne romaner om forholdet mellem mor og barn. Når moren er egoistisk, selvoptaget og ligeglad, og når hun er dominerende, manipulerende og magtsyg.

Vi mødre har en skræmmende magt. Puha, nogle gange forstår jeg slet ikke, jeg turde blive mor.

Jeg har læst Hanne Ørstavik før. Faktisk har jeg læst alle de romaner af Hanne Ørstavik, der foreligger på dansk. Derfor blev jeg også glad, da jeg så forlaget havde valgt at udgive disse to romaner, udgivet i henholdsvis 1997 og 1999 i forfatterens hjemland, Norge.

Det er ikke morsomt at læse Hanne Ørstavik, men det er en udsøgt oplevelse. Det er ikke morsomt, fordi det altid er meget alvorlige emner, Ørstaviks romaner handler om: Selvmord, sorg, eksistentielle kriser og konflikter i familien. Men det er samtidig en fornøjelse, fordi hun skriver simpelthen fremragende: Knapt, næsten minimalistisk sprog, stor psykologisk indlevelsesevne og yderst vedkommende emner.

"Kærlighed" og "Så sandt som jeg er virkelig" handler om forholdet mellem mor og barn. I begge romaner er der kun ét hjemmeboende barn og ingen far.

"Kærlighed" handler om Vibeke og hendes søn Jon. Det er en kold vinteraften i en lille bygd i Nordnorge, dagen før Jons niårs fødselsdag. Vibeke kommer sent hjem fra arbejde, læser, går i bad og tager senere på biblioteket. Stort set uden at tale med sin søn. De spiser sammen, men ellers lever de i hver deres verden.

Jon er meget overladt til sig selv og sine tanker. Og Vibeke opdager ikke engang, at han er gået ud for at sælge lodsedler, da hun selv kører af sted til biblioteket om aftenen. Som læser gribes man af en tiltagende uro, efterhånden som aftenen skrider frem, og af en stor fortvivlelse over, at man kan være så egoistisk og selvoptaget som mor til en lille dreng.

I "Så sandt som jeg er virkelig" bor den unge kristne psykologistuderende Johanne sammen med sin mor i morens lejlighed i Oslo. En morgen vågner Johanne og kan ikke åbne sin dør. Hele romanen er fortalt af Johanne den ene dag, mens hun venter på, at hendes mor kommer hjem, så hun kan komme ud. To uger tidligere har Johanne indledt sit første kærlighedsforhold. Det har hendes mor mildest talt ikke billiget.

Det er ikke morsom læsning, men det er fandens god litteratur!!!