Anmeldelse
Inferno af Dan Brown
- Log ind for at skrive kommentarer
Dan Brown disker igen op med en forrygende cocktail af spænding, skjulte symboler og som noget nyt - et tankevækkende og ganske moralsk provokerende tema.
Harvard-professoren Robert Langdon vågner op midt om natten på et hospital i Firenze. Tilsyneladende er han blevet såret af et skud i baghovedet, men han husker intet af de foregående 36 timers begivenheder, eller hvordan han i det hele taget er endt i Italien. Han ved heller ikke noget om den mystiske genstand, der bliver fundet i en skjult lomme i hans jakke, og han ved heller ikke, hvorfor en ukendt kvinde i sort trænger ind på hospitalet, dræber en læge og øjensynligt også er ude på at dræbe ham..
Sammen med den unge kvindelige læge, Sienna Brooks, er Langdon snart på flugt, både fra den sortklædte kvinde og også fra mystiske professionelle soldater. Langdons verden er et stort kaos, men langsomt går det op for ham, at der i hans mistede hukommelse findes nogle spor, som både involverer nogle urovækkende mareridt om en kvinde i en grotte med henvisninger til Dantes berømte skildringer af skærsilden. I sin søgen efter svar og en forklaring ledes han og Sienna i første omgang til det berømte palads i Firenze, Palazzo Pitti, men snart fører deres søgen dem videre både til Venedig og Istanbul.
Uden at røbe for meget af handlingen involverer alle intrigerne både WHO og den geniale videnskabsmand, Bertrand Zobrist, som har sin helt egen højest kontroversielle løsning på alle de mange problemer, som denne planet står overfor i disse år. Dan Brown er måske ikke den bedste forfatter indenfor spændingsgenren, og især hans personskildringerne er temmelig stereotype, men til gengæld er hans plot og intrige på sit helt eget plan. Man fornemmer tydeligt, at der ligger et enormt researcharbejde bag romanens handling, og beskrivelserne af de mange interessante bygninger i Firenze, Venedig og Istanbul er i den grad fascinerende.
Som spændingsskaber kan Dan Brown også nogle ting, som andre ville misunde ham, og metoden med at lade hvert af de mange, korte kapitler slutte med en ”cliffhanger” er med til at skabe den helt store læsefornøjelse. Om man så tror på alle de mange teorier og budskabet i romanen, er naturligvis en trossag, men forfatteren leverer sin vare på en særdeles overbevisende facon, og som læser får man i hvert fald nogle timers nervepirrende og åndeløs flugt fra hverdagen.
I denne roman efterlades læseren så oven i købet med Dan Browns ret så tankevækkende og provokerende bud på en løsning af den overbefolkning, som ifølge mange videnskabsmænd er den sikre vej til jordens snarlige undergang.

Kommentarer