I satans tjeneste af Tess Gerritsen

Endnu en fremragende og gysende spændende krimi med Jane Rizzoli og Maura Isles. En page-turner der ikke lader læseren i ro, før sidste side er læst.

Denne gang jager kriminalassistent Jane Rizzoli ikke bare en morder, hun jager snarere djævelen selv, hvis hun ellers skal tro på de eksperter, der – noget mistænksomt – selv henvender sig for at hjælpe i sagen om et yderst bestialsk mord på en ung kvinde. Mefisto-klubben kalder de sig, og de har viet deres liv til at finde og tilintetgøre djævlen, som de er overbevist om lever imellem os. Et af medlemmerne kender Jane i forvejen og bestemt ikke for det gode, og hun har meget svært ved at tage deres advarsler alvorligt. Flere mord senere er klubben stadig i periferien af opklaringsarbejdet, der ender med at blive ualmindeligt farligt for både Jane og Maura.

Uanset om det er djævlen eller en totalt afsporet person, der står bag mordene, er jeg dybt fascineret af den umanerlige ondskab, forfatteren kan blive ved med at opfinde. Fascineret og også en smule utryg, for her er virkelig tale om en ondskab så gennemført og uhyggelig, at det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg var fristet til at kigge under sengen og i skabene, inden jeg skulle sove, bare for at være på den sikre side. Udover den særlige ondskab er forfatteren også rigtig god til personer. Janes noget mutte og iltre facon er meget realistisk, og sammen med Maura fungerer de helt perfekt. Også bipersonerne fungerer godt og er meget levende. Man føler med dem, oplever med dem, og det er lige før, man er i historien med dem.

Selv om jeg hurtigt fandt ud af, hvem morderen var, synes jeg plottet er yderst spændende og godt skruet sammen. Flere gange kom jeg da også i tvivl om, hvorvidt jeg havde gættet rigtigt, da handlingen hele tider skifter fokus. Jeg er vild med Tess Gerritsens krimier, og denne er ingen undtagelse. Jeg kan anbefale serien til læsere af krimier i den barske ende som Karin Slaughter og Chris Carter, den er bestemt ikke for sarte sjæle.