Samling er undertitlen på Amalie Smiths nye digtsamling, der er en unik hybrid om sorg og kærlighed med et stærkt fokus på kroppen og 'samlingen'.
Samlingen er i fokus, hvordan noget samles for igen at opløses. Samling i både natur og krop, fra naturvidenskabelige samlinger på museer til samling i kroppen, helt ned på celle-niveau. Hvordan to mennesker forelsker sig og bliver som en ”fælles krop” og hvordan denne kærlighed, denne samling så let som ingenting opløses igen. F.eks. hvis den ene bliver alvorlig syg – for som Smith spørger ”Kan man elske nogen, når man skal?” Svaret er nej, og det er et brud med tabuet om at holde sammen i medgang og modgang, for hvordan kan man elske en person, der pludselig har forandret sig på alle områder?
’I civil’ handler mere jordnært om et ungt par, der er stormende forelskede, fuldstændigt sammensmeltede, som en fælles krop, men da han får kræft, kommer i behandling og taber håret, opløses og skilles de hurtigt – og det gør ondt.
Amalie Smith har et stærkt fokus på kroppen. Og det er kroppen i alle dens afskygninger, både det indre og det ydre. Kroppen, der bliver syg, beskrives bl.a. som en maskine, ”der sorterer og omdanner stof og giver det struktur som en krop”. En maskine, der pludselig er koblet sammen med hospitalet og ikke længere er sin egen. Den kropsfokusering ses også hos mange andre af de nye unge forfattere, bl.a. kan nævnes Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof og Bjørn Rasmussen.
Hvorvidt bogen bygger på forfatterens egne oplevelser vides ikke, men ingen tvivl om at Smith leger med formerne, bogen er en hybrid af digte, prosa, dagbogsnotater, lister tilføjet biografiske træk og fotografier af bl.a. mælketænder, der kunne være Smiths egne. Disse selvbiografiske træk ses også i Bjørn Rasmussens ’Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet’, hvor hovedpersonen hedder Bjørn og der er billeder, der ligner forfatterens egne barndomsbilleder.
Allerede inden man går i gang med bogen er ens opmærksomhed vakt, den har et stærkt grafisk udtryk, sort/hvid karton, forfatterens egne fotografier, skiftevis sorte og hvide sider samt rødt på indersiden af omslaget, der associerer til en krop der åbnes op.
En anbefalelsesværdig og smagfuld lille bog, der skærper læserens opmærksomhed med sit unikke sprog, layout og ikke mindst den helt særlige måde, hvorpå kroppen beskrives.
Kommentarer