Anmeldelse
Hemmeligt begravet af Viveca Sten
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en spændende krimi med makkerparret fra Sandham, denne gang med en noget mere uhyggelig historie.
10. bind i Sandhamn serien byder på et kært gensyn med Thomas Andreasson og hans veninde Nora Lind, der hører til i top ti over de hovedpersoner i krimiserier, jeg holder mest af.
Nora er ikke helt sig selv. Hun er stadig voldsomt påvirket af det, der skete i forrige bind, så meget at det bringer hende selv og andre i stor fare. Det er næsten umuligt for Thomas eller andre at hjælpe hende, og først da alt spidser til, begynder hun at finde sig selv igen. Og det er i allersidste øjeblik, hvis ikke det skal koste liv.
'Hemmeligt begravet' er en meget spændende krimi om fundet af et lig, der ligger skjult i en interimistisk grav i et øde naturområde samt om det store opklaringsarbejde det er at finde en skyldig, når det er mange år siden, en forbrydelse har fundet sted. Bare det at finde ud af hvem ofret er tager tid, og i den tid er der mange på øerne, der gisner og undersøger på egen hånd, hvilket bestemt ikke er nogen hjælp for Thomas og de andre i politiet. Der er flere forsvundne personer, der kunne være havnet i graven, så det er en yderst svær sag at komme til bunds i.
Jeg har altid syntes, Sandhamn-serien hørte til i den mindre voldelige ende af krimigenren, men i de seneste bind, synes jeg alligevel at voldsomheden er steget, og jeg vil nok ikke længere betegne dem som ”hyggekrimier”. Men gode og spændende er de, og denne er ingen undtagelse. Der er en del handling omkring hovedpersonerne, og især den del fangede mig i 'Hemmeligt begravet', da jeg holder meget af Nora og hele bogen ønskede, at hun skulle blive sig selv igen. Krimidelen er interessant, det er ikke så tit, at en mordsag er så gammel, og at politiet derfor er virkelig dårligt stillet i forhold til opklaringsarbejdet. Der er ingen hjælp at hente i DNA eller andre spor, der skal graves, afhøres og undersøges på helt andre måder.
Jeg kan virkelig godt lide forfatterens skrivestil, som er lidt mere fortællende og i et lidt mere blomstrende sprog end mange andre krimier. Det er en dejlig afveksling, når man læser så mange, som jeg gør. Jeg vil anbefale serien til alle, der elsker en god krimi, og som sædvanligt vil jeg anbefale at læse bøgerne i rigtig rækkefølge, det er endnu vigtigere i en serie som denne, der har personernes privatliv som en temmelig stor del af handlingen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en spændende krimi med makkerparret fra Sandham, denne gang med en noget mere uhyggelig historie.
10. bind i Sandhamn serien byder på et kært gensyn med Thomas Andreasson og hans veninde Nora Lind, der hører til i top ti over de hovedpersoner i krimiserier, jeg holder mest af.
Nora er ikke helt sig selv. Hun er stadig voldsomt påvirket af det, der skete i forrige bind, så meget at det bringer hende selv og andre i stor fare. Det er næsten umuligt for Thomas eller andre at hjælpe hende, og først da alt spidser til, begynder hun at finde sig selv igen. Og det er i allersidste øjeblik, hvis ikke det skal koste liv.
'Hemmeligt begravet' er en meget spændende krimi om fundet af et lig, der ligger skjult i en interimistisk grav i et øde naturområde samt om det store opklaringsarbejde det er at finde en skyldig, når det er mange år siden, en forbrydelse har fundet sted. Bare det at finde ud af hvem ofret er tager tid, og i den tid er der mange på øerne, der gisner og undersøger på egen hånd, hvilket bestemt ikke er nogen hjælp for Thomas og de andre i politiet. Der er flere forsvundne personer, der kunne være havnet i graven, så det er en yderst svær sag at komme til bunds i.
Jeg har altid syntes, Sandhamn-serien hørte til i den mindre voldelige ende af krimigenren, men i de seneste bind, synes jeg alligevel at voldsomheden er steget, og jeg vil nok ikke længere betegne dem som ”hyggekrimier”. Men gode og spændende er de, og denne er ingen undtagelse. Der er en del handling omkring hovedpersonerne, og især den del fangede mig i 'Hemmeligt begravet', da jeg holder meget af Nora og hele bogen ønskede, at hun skulle blive sig selv igen. Krimidelen er interessant, det er ikke så tit, at en mordsag er så gammel, og at politiet derfor er virkelig dårligt stillet i forhold til opklaringsarbejdet. Der er ingen hjælp at hente i DNA eller andre spor, der skal graves, afhøres og undersøges på helt andre måder.
Jeg kan virkelig godt lide forfatterens skrivestil, som er lidt mere fortællende og i et lidt mere blomstrende sprog end mange andre krimier. Det er en dejlig afveksling, når man læser så mange, som jeg gør. Jeg vil anbefale serien til alle, der elsker en god krimi, og som sædvanligt vil jeg anbefale at læse bøgerne i rigtig rækkefølge, det er endnu vigtigere i en serie som denne, der har personernes privatliv som en temmelig stor del af handlingen.
Kommentarer