Anmeldelse
Hader, hader ikke
- Log ind for at skrive kommentarer
Hårdtslående og rammende billednovelle om boksning, kærlighed, had og en familie uden en mor. Illustreret af Otto Dickmeiss, som fortolker teksten på blændende vis.
Kim er dansk drengemester i boksning, men i virkeligheden hader han kampen i bokseringen. Især det, at man ikke kan gå i ringen uden had. Kim bor sammen med sin far og storebror Kenneth i en lejlighed. Læreren Hanne har givet ham 12 for en stil, som egentlig skulle handle om kærlighed og om at elske, men i stedet er Kim kommet til at skrive om at hade. Hadet til boksning, sig egen svaghed, sin far. Og er der noget, man ikke må, så er det at hade sin familie.
Glenn Ringtved er en djævelsk god fortæller, og på blot 48 sider formidler han en fantastisk, men knugende historie om hverdagsliv, savn, familieroller og det at være anderledes end sin far og bror. Selv om der ikke findes nogen mor i bogen, så er hun der alligevel med et rungende fravær, der kan læses mellem linjerne, og følges som et fantasifuldt duftspor gennem siderne.
Far og storebror er af samme type og gemmer følelserne indeni. Kims far er murer, og han er vild med at se Robinson Ekspeditionen på tv. Hans barske fremtoning bliver fremragende illustreret af Otto Dickmeiss, næsten karikeret med det forknyttede udtryk, boksertud og en behåret gorillalignende krop. Den symbolske betydning af ’drenge tuder ikke’ og en ’rigtig mand’, er ikke til at tage fejl af. Kim derimod slægter moren på med sin sans for at skrive og en følsom side, der bliver afspejlet i hans sørgmodige øjne. Det er en side af Kim, som faren har meget svært ved at håndtere:
Han så på stilen. ’Din lærer synes jo åbenbart også, du kan skrive. ’Så smed han den fra sig på bordet.
’Jeg synes, det er en omgang bræk’.
’Okay’, mumlede jeg.
’Din mor skrev også. Hun skrev sange, når der var fest’.
’Det vidste jeg ikke.’
’De var heller ikke særligt gode. Hun kunne ikke finde ud af at rime. Folk grinede af dem. Men hun blev sgu ved.’
’Nå’.
’Du ligner hende alt for meget. Hun var også for blød.’
Dickmeiss’ særlige univers leger med proportioner, stemninger og følelser i tegningerne, som trods den blide streg gengiver en knugende stemning. Ringtved skriver ligefremt om alle de forskellige følelser, man kan have for sin familie både som barn og voksen.
Samtidig er der en strålende vekselvirkning i det sproglige udtryk. Fra hårde kontante dialoger mellem Kim, far og storebror til Kims poetiske tanker om livet, familien og hvad det egentligt vil sige at hade og at elske.
’Hader, hader ikke’ er en del af forlaget Carlsens nye serie af billednoveller, som ikke må forveksles med billedbøger for mindre børn. Tværtimod er serien velvalgt til større børn og især unge, som med læsning af en kort historie er parate til at træde ind i et fordybelses- og fortolkningsrum, hvor tekst og billeder komplimenterer hinanden og samtidig giver plads til læserens egen fantasi.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hårdtslående og rammende billednovelle om boksning, kærlighed, had og en familie uden en mor. Illustreret af Otto Dickmeiss, som fortolker teksten på blændende vis.
Kim er dansk drengemester i boksning, men i virkeligheden hader han kampen i bokseringen. Især det, at man ikke kan gå i ringen uden had. Kim bor sammen med sin far og storebror Kenneth i en lejlighed. Læreren Hanne har givet ham 12 for en stil, som egentlig skulle handle om kærlighed og om at elske, men i stedet er Kim kommet til at skrive om at hade. Hadet til boksning, sig egen svaghed, sin far. Og er der noget, man ikke må, så er det at hade sin familie.
Glenn Ringtved er en djævelsk god fortæller, og på blot 48 sider formidler han en fantastisk, men knugende historie om hverdagsliv, savn, familieroller og det at være anderledes end sin far og bror. Selv om der ikke findes nogen mor i bogen, så er hun der alligevel med et rungende fravær, der kan læses mellem linjerne, og følges som et fantasifuldt duftspor gennem siderne.
Far og storebror er af samme type og gemmer følelserne indeni. Kims far er murer, og han er vild med at se Robinson Ekspeditionen på tv. Hans barske fremtoning bliver fremragende illustreret af Otto Dickmeiss, næsten karikeret med det forknyttede udtryk, boksertud og en behåret gorillalignende krop. Den symbolske betydning af ’drenge tuder ikke’ og en ’rigtig mand’, er ikke til at tage fejl af. Kim derimod slægter moren på med sin sans for at skrive og en følsom side, der bliver afspejlet i hans sørgmodige øjne. Det er en side af Kim, som faren har meget svært ved at håndtere:
Han så på stilen. ’Din lærer synes jo åbenbart også, du kan skrive. ’Så smed han den fra sig på bordet.
’Jeg synes, det er en omgang bræk’.
’Okay’, mumlede jeg.
’Din mor skrev også. Hun skrev sange, når der var fest’.
’Det vidste jeg ikke.’
’De var heller ikke særligt gode. Hun kunne ikke finde ud af at rime. Folk grinede af dem. Men hun blev sgu ved.’
’Nå’.
’Du ligner hende alt for meget. Hun var også for blød.’
Dickmeiss’ særlige univers leger med proportioner, stemninger og følelser i tegningerne, som trods den blide streg gengiver en knugende stemning. Ringtved skriver ligefremt om alle de forskellige følelser, man kan have for sin familie både som barn og voksen.
Samtidig er der en strålende vekselvirkning i det sproglige udtryk. Fra hårde kontante dialoger mellem Kim, far og storebror til Kims poetiske tanker om livet, familien og hvad det egentligt vil sige at hade og at elske.
’Hader, hader ikke’ er en del af forlaget Carlsens nye serie af billednoveller, som ikke må forveksles med billedbøger for mindre børn. Tværtimod er serien velvalgt til større børn og især unge, som med læsning af en kort historie er parate til at træde ind i et fordybelses- og fortolkningsrum, hvor tekst og billeder komplimenterer hinanden og samtidig giver plads til læserens egen fantasi.
Kommentarer