Forår af Ali Smith

Smuk og rørende fortælling om håb og om, hvor meget vi har brug for hinanden på tværs af de grænser, der sættes op for os og de mure, vi selv bygger.

Med sin tredje bog i årstidskvartetten fokuserer Ali Smith på det, der med et dehumaniserende ord kaldes "Migrantkrisen" og på den stigende nationalisme i Storbritannien.

Den aldrende TV-instruktør Richard Lease er i sorg. Han har mistet sin bedste ven og samarbejdspartner Paddy og taler nu kun nu og da med sin imaginære datter; sin virkelige datter har han ikke talt med i årtier. Richard begiver sig på en slags pilgrimsrejse for at afslutte sit liv i Skotland. Brit (en ikke skjult henvisning til Storbritannien) arbejder på et center for illegale migranter, hvor hun og hendes kolleger efterhånden har mistet medfølelsen med de mennesker, de arbejder med. Den 12-årige pige Florence, som har evner ud over det sædvanlige, er flygtet med båd og leder efter sin mor. Alda er bibliotekar og del af et skjult netværk, som hjælper flygtede migranter med at finde deres familier. Igennem fortællingen vikles deres liv ind i hinanden.

Smith skriver på en gang så smukt og drømmende og samtidig med en sarkastisk dybsort humor, som er mere fint spiddende, end den er morsom, bl.a i beskrivelsen af centeret for illegale migranter. Bogens tre afsnit indledes med fleres siders barske stream of consciousness-passager baseret på racistiske, misogyne og generelle hadsudgydelser på sociale medier og i det britiske samfund i det hele taget. Som modsætning hertil er pigen Florence en nærmest æterisk figur, som ikke blot gennemskuer de urimelige forhold, migranterne behandles under men som også i bogstaveligste forstand nedbryder mure og foranstaltninger; måske er hun usynlig, en slags samvittighed, som på en subtil måde forsøger at appellere til det gode i mennesker:

Nogen gange er jeg usynlig, siger pigen. (...) endda steder hvor jeg siger noget højt, for eksempel spørger efter rejseinfo på en station eller sådan noget. Folk kan se lige igennem mig. Især visse hvide mennesker kan se lige igennem unge mennesker og også sorte og folk af blandet race som om vi ikke er der.

Som i de tidligere bøger i årstidskvartetten Efterår og Vinter spiller kunsten også en stor rolle i Forår. Her er bl.a. Perikles af Shakespeare, som handler om adskillelse og genforening, en gennemgående reference.

Jeg kender ingen, der kan skrive som Ali Smith; hun skriver så man har lyst til at smage på ordene og fordybe sig yderligere i de kunstnere, hun drysser ud over sine egne værker som ekstra gaver, man lige får med undervejs i læsningen. Jeg ved ikke, hvad vi kan forvente os af den kommende sommer, men jeg glæder mig i hvert fald til Ali Smiths ’Sommer’.