Begge dele

Sælsom, rørende og vittig fortælling, der handler om en renæssancemaler og en nutidig britisk teenager. En fortælling om køn og identitet – og en stor sproglig oplevelse og udfordring.

Originaltitlen på denne roman er ’How to be both’, altså direkte oversat "hvordan man bærer sig ad med at være begge dele", og det kan en bog jo ikke hedde. Men temaet skulle således være det dobbeltkønnede, og flere engelske anmeldere sammenligner derfor ’Begge dele’ med Virginia Woolf's ’Orlando’.

’Begge dele’ er opdelt i to historier, der flettes en smule sammen. En beretning om renæssancemaleren Francesco del Cossa, der var født som kvinde, men levede som mand – nok også for at kunne gøre karriere indenfor sin kunst. Og så en nutidig historie som handler om teenagepigen Georgia med kaldenavnet George. Hun har netop mistet sin mor, en mor der ifølge George "vidste alt" om kunst og kultur og tog George og hendes lillebror med til Italien med det ene formål at se netop del Cossas berømte fresker.

 I den engelske udgave af romanen blev nogle eksemplarer trykt med historien om del Cossas liv og levned i renæssancens Italien først og andre med George-historien først. Den danske er blevet til en "tete-beche" bog, så man trods alt selv kan vælge. Jeg startede med den historiske del og følte mig nok en hel del mere mystificeret, end hvis jeg havde læst om George og hendes oplevelser først. Det hele giver for mig mere mening med beskrivelsen af Georges specielle mor inde i billedet fra start.

Det er en både rørende og intellektuelt vittig historie om George, der helt tilfældigt mister moderen Sproget og ords betydning fylder meget for pigen, hun får en veninde (der i øvrigt flytter til en dansk by, der lyder ligesom whorehouse på skotsk, skal vi gætte på Århus?) Måske har dette venindeforhold et seksuelt strejf, det er ikke vigtigt, men George føler sig i hvert fald hørt og forstået.

Det er ikke en fortælling, der er let at referere, og det er på en måde befriende at dykke ned i et dejligt sprog, hvor bogen ikke nødvendigvis er "drevet af et plot", som nogle anmeldere skrev. Man kan som læser lade sig indfange af det dejlige sprog uden den stressfaktor, der lyder: find ud af hvad der så sker!
Vi oplever noget, der måske sker, og det er i grunden ikke så galt. ’begge dele’ er i hvert fald en fin læseoplevelse.

Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.