Anmeldelse
En nat
- Log ind for at skrive kommentarer
En fortælling om at være så ked af det og savne nogen så meget, at man er låst fast i mørket, men også en historie, der viser fantasiens frisættende kraft.
Ensomheden er lammende for den lille pige, der ligger alene om aftenen i sin seng med et billede af en dreng i sin hånd. Men der findes ingen andre bortset fra lyden af regn. Længslen og følelsen af at være alene forstærkes af den enlige lyserøde dues vandring udenfor vinduet. Billedet på hende selv med et hjemløst hjerte. Siden hun ikke kan ikke sove, beslutter hun, at hun vil digte sine egne drømme, men hun opdager, at der ingen ord findes. Skrivemaskinen er tom!
På ryggen af den lyserøde due flyver hun afsted gennem drømmeland hen over alle bogstaverne i alfabetet, der hver især står alene i kasser på himlen og ikke har mulighed for at danne par med andre bogstaver. De flyver længe, til de langt ude på en fjern klode ser drengen fra billedet. Han sidder fanget i et stjernebillede med nøjagtigt samme form som pigens drømmeløse hus. Duens bløde farve opløser kassen, der holder på ham, og pigen og drengen flyver sammen på ryggen af duen gennem verden på en farverig rejse, der samler bogstaverne til ord og giver kedelige former nyt liv.
Mette Hegnhøj er ekspert i at ophæve rammer, heriblandt mellem opfattelsen af børnelitteratur og kunst, med samme fine virkemidler som den fine fugl i bogen. Hun står bag flere udgivelser, blandt andet Mig Mona altid i træsko (røde), der på anden vis også sprænger rammerne. Illustrator Mette Marcussens tegninger i collagestil er simple, men indeholder en dybde og en indbydende barnlig skønhed. Hun har illustreret flere bøger, deriblandt den skønne Listebog af Birgitte Krogsbøll.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fortælling om at være så ked af det og savne nogen så meget, at man er låst fast i mørket, men også en historie, der viser fantasiens frisættende kraft.
Ensomheden er lammende for den lille pige, der ligger alene om aftenen i sin seng med et billede af en dreng i sin hånd. Men der findes ingen andre bortset fra lyden af regn. Længslen og følelsen af at være alene forstærkes af den enlige lyserøde dues vandring udenfor vinduet. Billedet på hende selv med et hjemløst hjerte. Siden hun ikke kan ikke sove, beslutter hun, at hun vil digte sine egne drømme, men hun opdager, at der ingen ord findes. Skrivemaskinen er tom!
På ryggen af den lyserøde due flyver hun afsted gennem drømmeland hen over alle bogstaverne i alfabetet, der hver især står alene i kasser på himlen og ikke har mulighed for at danne par med andre bogstaver. De flyver længe, til de langt ude på en fjern klode ser drengen fra billedet. Han sidder fanget i et stjernebillede med nøjagtigt samme form som pigens drømmeløse hus. Duens bløde farve opløser kassen, der holder på ham, og pigen og drengen flyver sammen på ryggen af duen gennem verden på en farverig rejse, der samler bogstaverne til ord og giver kedelige former nyt liv.
Mette Hegnhøj er ekspert i at ophæve rammer, heriblandt mellem opfattelsen af børnelitteratur og kunst, med samme fine virkemidler som den fine fugl i bogen. Hun står bag flere udgivelser, blandt andet Mig Mona altid i træsko (røde), der på anden vis også sprænger rammerne. Illustrator Mette Marcussens tegninger i collagestil er simple, men indeholder en dybde og en indbydende barnlig skønhed. Hun har illustreret flere bøger, deriblandt den skønne Listebog af Birgitte Krogsbøll.
Kommentarer