Anmeldelse
Elskeren fra Nordkina af Marguerite Duras
- Log ind for at skrive kommentarer
Elskeren fra Nordkina er den franske forfatter Marguerite Duras (1914-1996) anden gennemskrivning af sit eget kærlighedsforhold til den 13 år ældre kineser. Første gang skete det i Elskeren i 1984 og skal man sige set kort, kan historien sagtens tåle at blive fortalt igen.
Historien finder sted i Kina, kineseren er fra Manchuriet og rig, mens barnet lever fattigt pga. morens kranke skæbne. Han er 27 og hun er 14. Det er et ulige forhold, men det forarger ikke, fordi hun viser sig at blive stærkere, mens han svækkes af den smerte, der er resultatet af den store kærlighed.
Elskeren fra Nordkina er en historie om lidenskab, begær og kærligheden. Men hele tiden er døden og adskillelsen nærværende. Barnet (Duras’ alter ego i bogen) og kineseren begærer ved første møde hinanden. Det komplicerede og smukke kærlighedsspil beskriver Duras kortfattet, men meget præcist. Kineseren og barnet, deres kroppe, nærmer sig hinanden og fjerner sig så igen. Detaljer udpeges: Kineserens hænder, hans krops skønhed, barnets spinkelhed og hendes krops begyndende kvindelige former. Som læser gribes man.
Elskeren fra Nordkina er en roman, men den er også tænkt som en forberedelse til en film. Det er med til at gøre fortællestilen lidt specielt. På samme måde som barnet og kineseren nærmer og fjerner sig fra hinanden, er vi i sceniske passager med dialog helt tæt på barnet, men så med ét skabes der afstand og historien fortælles med stor tidsmæssig afstand, der svarer til forskellen på Duras alder, og det barn hun var. Det kunne irritere, men tværtimod virker det stærkt, netop fordi Duras’ måde at fortælle på i sig selv mimer kærlighedens spil. Lykken og smerten, nærheden og adskillesen.
Det er en smuk roman om en stor lidenskab, der hurtigt bringer barnet og kineseren en stor smerte. De ved, at de skal skilles. Barnet skal til Frankrig, kineseren skal giftes med den kvinde, som det længe har været bestemt. Smerten går også læseren i kødet, og til sidst er nærheden mellem de elskende det mest smertefulde. Bogen kan måle sig med de store kærlighedshistorier, fordi de billeder lidenskaben afføder, står så skarpt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Elskeren fra Nordkina er den franske forfatter Marguerite Duras (1914-1996) anden gennemskrivning af sit eget kærlighedsforhold til den 13 år ældre kineser. Første gang skete det i Elskeren i 1984 og skal man sige set kort, kan historien sagtens tåle at blive fortalt igen.
Historien finder sted i Kina, kineseren er fra Manchuriet og rig, mens barnet lever fattigt pga. morens kranke skæbne. Han er 27 og hun er 14. Det er et ulige forhold, men det forarger ikke, fordi hun viser sig at blive stærkere, mens han svækkes af den smerte, der er resultatet af den store kærlighed.
Elskeren fra Nordkina er en historie om lidenskab, begær og kærligheden. Men hele tiden er døden og adskillelsen nærværende. Barnet (Duras’ alter ego i bogen) og kineseren begærer ved første møde hinanden. Det komplicerede og smukke kærlighedsspil beskriver Duras kortfattet, men meget præcist. Kineseren og barnet, deres kroppe, nærmer sig hinanden og fjerner sig så igen. Detaljer udpeges: Kineserens hænder, hans krops skønhed, barnets spinkelhed og hendes krops begyndende kvindelige former. Som læser gribes man.
Elskeren fra Nordkina er en roman, men den er også tænkt som en forberedelse til en film. Det er med til at gøre fortællestilen lidt specielt. På samme måde som barnet og kineseren nærmer og fjerner sig fra hinanden, er vi i sceniske passager med dialog helt tæt på barnet, men så med ét skabes der afstand og historien fortælles med stor tidsmæssig afstand, der svarer til forskellen på Duras alder, og det barn hun var. Det kunne irritere, men tværtimod virker det stærkt, netop fordi Duras’ måde at fortælle på i sig selv mimer kærlighedens spil. Lykken og smerten, nærheden og adskillesen.
Det er en smuk roman om en stor lidenskab, der hurtigt bringer barnet og kineseren en stor smerte. De ved, at de skal skilles. Barnet skal til Frankrig, kineseren skal giftes med den kvinde, som det længe har været bestemt. Smerten går også læseren i kødet, og til sidst er nærheden mellem de elskende det mest smertefulde. Bogen kan måle sig med de store kærlighedshistorier, fordi de billeder lidenskaben afføder, står så skarpt.
Kommentarer