Anmeldelse
Elizabeth Costello af J. M. Coetzee
- Log ind for at skrive kommentarer
"Det er en hed eftermiddag. Torvet er stuvende fuldt af besøgende. Kun få har et blik tilovers for den hvidhårede kvinde, der med kufferten i hånden stiger ud af bussen. Hun har en blå bomuldskjole på; hendes nakke er brændt rød af solen og perler af sved."
Vi lader billedet stå et øjeblik…, som de siger i fjernsynet.
Læs disse få linjer grundigt! De siger nemlig ret meget om, hvem Elizabeth Costello er: en ældre, lidt medtaget, anonym rejsende. Elizabeth Costello er forfatter og på godt og ondt en anerkendt del af det litterære etablissement. Hun brød tidligt i sit forfatterskab igennem med romanen "Huset i Eccles Street", der var en art kvindeligt modsvar til James Joyces "Ulysses". Hendes senere romaner har slet ikke været dårlige, men det er i kraft af "Huset i Eccles Street", at hun stadig er efterspurgt som foredragsholder.
Vi følger hende på hendes rejser rundt i hele verden som foredragsholder og modtager af litterære priser, og det er igennem hendes foredrag og takketaler, vi langsomt lærer Elizabeth Costello at kende. I emner spænder disse vidt, men hendes mest glødende indlæg omhandler dyrenes vilkår i den vestlige civilisation. Samtidig præsenteres vi for hendes nagende tvivl, hendes rodløshed og hendes grundlæggende lede ved hele det etablissement, hun er en del af.
Netop kontrasten mellem hendes radikale måde at fremstille sine synspunkter på og hendes evige tvivl på sig selv og sine budskabers relevans, er med til at gøre 'Elizabeth Costello' til en stærk og tankevækkende læseoplevelse. Det er en krævende bog, men hele umagen værd.

Kommentarer